Droner og hybridkrig i Danmark: Skal vi være bekymrede?

Droner over Danmark og hybridkrig: en ny sikkerhedstrussel?

De seneste uger har droner forstyrret det danske luftrum, bl.a. ved Københavns Lufthavn, hvilket har udløst bekymring for, om hybridkrig er ved at blive en reel trussel mod Danmark. Men hvad indebærer hybridkrig, og hvor farligt er det egentlig for danskerne? Denne artikel giver et grundigt indblik i situationen og eksperternes vurderinger.

Hvad er hybridkrig, og hvordan påvirker det Danmark?

NATO definerer hybride trusler som en kombination af militære og ikke-militære metoder, der spænder fra desinformation og cyberangreb til brug af regulære styrker – ofte med det formål at skabe tvivl, splittelse og destabilisering af samfund.

Hybridkrig udvisker grænsen mellem fred og krig og kan ramme både infrastruktur og befolkning. I Danmark har vi allerede set forstyrrelser i luftrummet, men eksperter vurderer, at det endnu ikke udgør en direkte fare for borgerne.

Eksperternes vurdering: Er Danmark i fare?

Johan Gröne Christensen, forsker i hybridkrigsførelse ved Aarhus Universitet, mener, at truslen skal tages alvorligt, men ikke overdrives. Han påpeger, at de russiske hybridoperationer bevidst holdes under grænsen for åben krig for at skabe frygt og usikkerhed uden at eskalere konflikten.

Han forklarer, at relationen mellem Rusland og NATO stadig er præget af gensidig afskrækkelse, og at Rusland i øjeblikket er svækket af krigen i Ukraine, hvor en stor del af militæret er engageret.

Militæranalytiker Jeanette Serritslev fra Forsvarsakademiet understreger, at formålet med hybridangreb er at skabe frygt og splittelse i samfundet, hvilket kan svække sammenhængskraften. Hun forventer, at Danmark vil opleve flere sådanne angreb i fremtiden, hvilket stiller krav til samfundets robusthed.

Eksempler på mulige fremtidige hybridangreb

Hybridtrusler kan ramme kritisk infrastruktur, som elnet, vandforsyning og kommunikationsnetværk. Et eksempel kunne være et angreb på elnettet, der tvinger hospitaler til at bruge nødgeneratorer, eller hackerangreb, der forstyrrer rensningsanlæg og dermed påvirker vandkvaliteten.

Disse scenarier kan have alvorlige konsekvenser for dagligdagen og kræver, at både myndigheder og borgere er forberedte.

Hvordan kan danskerne forberede sig?

Myndighederne anbefaler, at borgerne tager simple, men vigtige forberedelser for at kunne klare sig i en krisesituation. Det inkluderer:

• Drikkevand: Minimum tre liter per person per døgn, gerne til tre dage plus husdyr.
• Mad: Langtidsholdbare og nemme at tilberede fødevarer til mindst tre døgn.
• Medicin og førstehjælp: Sørg for nødvendig medicin, en veludstyret førstehjælpskasse og eventuelt jodtabletter til særligt udsatte grupper.
• Hygiejneartikler: Toiletpapir, håndsprit, bleer, tamponer og lignende efter behov.
• Varme: Tæpper, dyner og varmt tøj til at klare eventuelle strømafbrydelser.
• Andre fornødenheder: Powerbank, lommelygte, batterier, fysiske betalingsmidler og kontanter i små sedler og mønter.
• Kommunikation: En batteridrevet eller håndsvinget FM-radio til at følge myndighedernes informationer.

Disse råd kan virke grundlæggende, men de øger chancerne for at klare sig godt i en eventuel krisesituation, som vi har set i Ukraine. Det er derfor vigtigt at tage dem seriøst.

Hvorfor er det vigtigt at følge myndighedernes anbefalinger?

Johan Gröne Christensen fremhæver, at effektiv befolkningstilpasning i nødsituationer er afgørende for samfundets modstandsdygtighed over for hybridangreb. At være forberedt mindsker panik og øger den enkeltes selvhjulpenhed.

Jeanette Serritslev anbefaler også, at danskerne lytter til myndighedernes løbende råd om bl.a. beredskab og forsyninger – ikke kun fordi det skaber tryghed, men fordi det svækker den frygt, som hybridangreb ønsker at skabe.

Hybridkrig i en global kontekst

Danmarks situation er ikke isoleret. Lande i hele Europa oplever lignende trusler, og hybridkrig bliver et stadigt mere udbredt redskab i internationale konflikter. Et aktuelt eksempel er Ruslands hybridangreb mod Ukraine, som har fået konsekvenser langt ud over landets grænser.

Det er derfor relevant også at holde øje med internationale udviklinger, som for eksempel USA's overvejelser om flere sanktioner mod Rusland, der kan få betydning for Danmarks sikkerhedspolitik og hybridtrusselens omfang.

Konklusion: Skal vi være bange for droner over Danmark?

Selvom de seneste droner i det danske luftrum har skabt uro, vurderer eksperterne, at det endnu ikke betyder, at det er farligere at bo i Danmark. Hybridkrig handler i høj grad om at skabe usikkerhed og frygt uden at eskalere til åben konflikt.

Det betyder ikke, at truslen skal ignoreres. Tværtimod anbefales det at følge myndighedernes råd og være godt forberedt på mulige fremtidige angreb, som kan ramme samfundets kritiske funktioner.

Ved at være opmærksomme og handle proaktivt kan danskerne styrke både deres egen og samfundets modstandskraft over for hybride trusler i en stadig mere kompleks verdenssituation.