Danske spædbørn mangler beskyttelse mod RS-virus i 2025

introduktion til udfordringer med rs-virusbeskyttelse i danmark

Hvert år rammer RS-virus tusindvis af spædbørn i Danmark og forårsager alvorlige luftvejsinfektioner, som mange gange ender med hospitalsindlæggelse. Selvom der i 2025 tilbydes vaccination til gravide som forebyggelse, står flere danske spædbørn uden effektiv beskyttelse denne sæson. Denne artikel undersøger, hvorfor beskyttelsen ikke er tilstrækkelig, og hvordan Danmark adskiller sig fra nabolandet Sverige, som allerede giver alle spædbørn mulighed for beskyttelse.

hvad er rs-virus, og hvorfor er spædbørn særligt udsatte?

RS-virus (Respiratory Syncytial Virus) er en almindelig forkølelsesvirus, men hos spædbørn under to år kan den udvikle sig til alvorlige luftvejsinfektioner som bronkitis og lungebetændelse. Over 70 procent af børn smittes inden et år, og mange under seks måneder oplever mest alvorlige symptomer. Ifølge Statens Serum Institut (SSI) indlægges hvert år omkring 1300 børn under et år på grund af RS-virus, hvoraf størstedelen er raske børn med ellers normal sundhedstilstand.

RS-virus er en hyppigere årsag til hospitalsindlæggelse end influenza for denne aldersgruppe, og det er især spædbørn mellem nul og seks måneder, der er i størst risiko for intensiv pleje ved smitte.

danmarks nuværende vaccinationsprogram og dets begrænsninger

Fra oktober 2025 får gravide i Danmark tilbudt en vaccine mod RS-virus i graviditetsuge 32, som skal beskytte deres nyfødte børn. Derudover tilbydes en catch-up vaccination frem til graviditetsuge 36 for at nå flere kvinder, men programmet starter først i oktober, når RS-sæsonen allerede begynder. Det betyder, at spædbørn født i september eller oktober ikke altid vil være beskyttet i den mest kritiske periode.

Professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet kritiserer, at programmet kom sent i gang i 2025, og at det ikke er optimalt at starte så tæt på sæsonstart. Han påpeger, at dette skaber en ulighed, hvor nogle børn beskyttes, mens andre ikke gør. Dette står i kontrast til Sverige, hvor alle spædbørn kan modtage antistofbehandling og dermed opnå bredere beskyttelse.

sverige tilbyder antistofbehandling til alle spædbørn

I Sverige er tilgangen anderledes. Her har man valgt at beskytte spædbørn direkte gennem antistofbehandling, som gives med sprøjte til de nyfødte. Denne metode sikrer, at alle spædbørn kan være dækket mod RS-virus fra starten af sæsonen den 1. oktober, hvis forældrene ønsker det.

Dette står i kontrast til den danske beslutning om at vaccinere gravide, hvilket forsinker beskyttelsen for nogle børn. Medicinalfirmaet Sanofi, som producerer antistofbehandlingen, har oplyst, at de kan levere doser til Danmark allerede i oktober 2025, hvis myndighederne ønsker det, men hidtil er der ikke taget konkret initiativ til at etablere et dansk program for antistofbehandling til alle spædbørn.

de to behandlingstyper mod rs-virus forklaret

Der findes to effektive behandlinger mod RS-virus:

• Vaccination af gravide: Givet i graviditetsuge 32, hvor moderens immunforsvar stimuleres til at producere antistoffer, som overføres til barnet før fødslen.
• Antistofbehandling til spædbørn: En direkte injektion til nyfødte spædbørn, som giver øjeblikkelig beskyttelse uden at være afhængig af moderens immunrespons.

Begge metoder giver cirka 50 procent beskyttelse og er lige effektive, men antistofbehandlingen har fordelen, at den kan gives straks efter fødslen og til alle spædbørn, hvilket Sverige har udnyttet i deres nationale program.

kritik af det danske sundhedssystem og ulighed i beskyttelse

Det danske valg om at satse på vaccination af gravide og det sene opstartstidspunkt er blevet kritiseret af eksperter som Allan Randrup Thomsen. Han mener, at Danmark gentager et mønster med langsom beslutningstagning, som tidligere set under covid-19 pandemien.

Derudover peger kritikere på, at mange spædbørn, især de født tidligt i RS-sæsonen, ikke får nogen beskyttelse, hvilket kan føre til flere hospitalsindlæggelser og belastning af sundhedsvæsenet. Sundhedsministeriet har dog afvist at implementere antistofbehandling til alle børn i 2025 og henviser til, at det kun anbefales til for tidligt fødte eller særligt sårbare børn.

konsekvenser for danske spædbørn og sundhedsvæsenet

Manglen på bred beskyttelse kan føre til flere alvorlige tilfælde af RS-virus blandt spædbørn i Danmark denne sæson. Det betyder øget pres på børneafdelingerne og risiko for alvorlig sygdom hos de mest udsatte.

Derudover rejser det et etisk spørgsmål om lighed i sundhed, da spædbørn i Sverige og andre lande har bedre adgang til forebyggende behandling end danske børn. Forældre til børn uden beskyttelse kan føle sig utrygge, og det kan skabe mistillid til sundhedssystemets prioriteringer.

hvad kan danmark lære af andre lande?

Danmark kan overveje at supplere graviditetsvaccinationen med et antistofprogram til spædbørn, som Sverige allerede har implementeret. Dette kunne sikre bredere beskyttelse og mindske risikoen for alvorlige tilfælde.

Derudover bør planlægningen af fremtidige RS-vaccinationsprogrammer starte tidligere på året, så flere børn når at få beskyttelse, inden sæsonen begynder. En mere proaktiv tilgang kan også aflaste hospitalerne i vintermånederne.

Læs også om Danmarks kvantecomputer Magne en revolution for teknologi og forskning for at forstå, hvordan innovation kan styrke fremtidens sundhedsløsninger.

afsluttende tanker og fremtidige perspektiver

RS-virus udgør en alvorlig trussel mod spædbørns sundhed i Danmark, især i en tid hvor beskyttelsesprogrammet ikke når alle børn. Sundhedsmyndighederne bør tage kritikken til sig og arbejde for mere inkluderende og rettidige løsninger.

Det er vigtigt, at Danmark ikke blot følger gamle mønstre, men lærer af nabolandene og implementerer fleksible programmer, der kan sikre alle spædbørn en fair chance for at undgå alvorlig RS-virus-sygdom. Det vil gavne både familier og sundhedsvæsenet på lang sigt.

For mere indsigt i samfundsrelevante emner, læs også om Anders Hasle Nielsen skaber digital klon af afdød mand, der viser, hvordan teknologi og etik mødes i moderne Danmark.