
Danske forskere finder 8500 år gammel stenalderboplads under vandet
Danske forskere har opdaget en 8500 år gammel stenalderboplads under vandet i Kalø Vig, et pionerfund der giver nyt indblik i Danmarks forhistorie.
Redaktionen
Introduktion til fundet af stenalderbopladsen under vandet
En bemærkelsesværdig opdagelse er gjort under vandet i Kalø Vig, en del af Aarhus Bugt, hvor danske forskere har identificeret en 8500 år gammel stenalderboplads. Fundet giver nyt og værdifuldt indblik i jægerstenalderen, en periode præget af skiftende landskaber og menneskers tilpasning til naturlige udfordringer. Denne artikel dykker ned i, hvordan fundet blev gjort, dets betydning for arkæologien og hvad det kan fortælle os om Danmarks fortid.
Hvordan blev bopladsen opdaget?
Forskere fra Moesgaard Museum, ledet af marinarkæolog og museumsinspektør Peter Moe Astrup, har efter intensiv forskning og dykkerture på havbunden i Kalø Vig fundet det bemærkelsesværdige sted. Efter at have undersøgt 25 forskellige lokaliteter under vandet, fandt de bopladsen i otte meters dybde. Det var ikke blot held, men også avancerede beregninger i forbindelse med en ph.d.-afhandling, der ledte forskerne til de mest lovende områder.
Dette fund er en del af det internationale projekt SUBNORDICA, som fokuserer på at afdække oversvømmede bopladser fra stenalderen i Nordsøområdet. Projektet involverer samarbejde mellem Moesgaard Museum, Aarhus Universitet, University of Bradford i Storbritannien og det tyske forskningsinstitut NiHK. Med en EU-støtte på 97 millioner kroner sikrer projektet langsigtede undersøgelser frem til 2029.
Stenalderbopladsens alder og betydning
Jægerstenalderen varede fra cirka 9500 til 6400 f.Kr., og bopladsen i Kalø Vig er dateret til omkring 8500 år før vores tidsregning. Fundet er særligt bemærkelsesværdigt, fordi det ligger dybere end de fleste kendte bopladser fra denne periode, hvilket betyder, at det kan bidrage med ny viden om tidspunkter og levevilkår, som tidligere var ukendte.
Seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet fremhæver, at fundet markerer, at forskerne bevæger sig ind på nyt territorium med undersøgelse af havbunden på dybere niveauer. Det velbevarede fund fungerer som en slags tidskapsel, hvor vandstanden steg og bevarede arkæologiske spor i iltfattige miljøer. Det giver enestående mulighed for at studere fortiden i detaljer.
Arkæologiske fund og metoder
Under udgravningerne er der fundet knogler fra dyr, pilespidser, og redskaber lavet af både sten og træ. Den velbevarede træmateriale er særlig vigtig, da det har gjort det muligt at fastslå bopladens alder med stor præcision ved hjælp af dendrokronologi – en metode som analyserer årringe i træstammer til tidsbestemmelse.
Jonas Ogdal Jensen, dendrokronolog ved Moesgaard Museum, forklarer, hvordan de præcise dateringsteknikker giver indsigt i, hvordan vandstanden har ændret sig over tid, og hvordan det påvirkede menneskers livsbetingelser. Forskerne håber yderligere at finde fiskeredskaber som harpuner og kroge, der kan kaste lys over stenalderens fiskeri.
Betydningen for fremtidig forskning og beskyttelse af kulturarv
Ud over at udvide vores historiske viden har fundet også praktiske konsekvenser. Kalø Vig-udgravningen hjælper med at forbedre vurderinger af, hvor oversvømmede bopladser kan findes, hvilket er essentielt for at beskytte kulturarv, især i forbindelse med byggeprojekter som havvindmølleparker.
Peter Moe Astrup understreger, at det er vigtigt at lokalisere og beskytte sådanne områder, så fremtidige anlægsarbejder ikke ødelægger uvurderlige arkæologiske spor. Denne forskning bidrager til en bedre forståelse af, hvor og hvordan Danmark skal bevare sin fortid, og den indgår i samarbejde med andre danske museer og myndigheder.
Fundets internationale opmærksomhed
Opdagelsen har tiltrukket opmærksomhed langt ud over Danmarks grænser. Medier som amerikanske CBS News har dækket fundet og den innovative brug af teknologi, eksempelvis en undervandsstøvsuger, som forskerne bruger til at samle artefakter på havbunden. Denne internationale interesse understreger fundets betydning for forståelsen af menneskets tidlige historie i Nordeuropa.
Konklusion og fremtidige perspektiver
Fundet af stenalderbopladsen i Kalø Vig er en milepæl for dansk arkæologi, der giver ny viden om jægerstenalderens samfund og miljø. Med fortsatte undersøgelser under SUBNORDICA-projektet forventes flere spændende fund, som kan udvide vores forståelse af fortiden.
Forskerne planlægger at finde og datere mere træ fra havbunden for at kortlægge endnu ældre perioder, mens de samtidig arbejder for at sikre, at Danmarks kulturarv beskyttes mod moderne indgreb. For dem, der interesserer sig for danmarkshistorie og arkæologi, er dette fund et fascinerende kapitel, der åbner døren til fortidens liv under havets overflade.
Læs mere om andre aktuelle nyheder og forskning inden for nyheder og politik på PressNews.dk.