EU forsvarstopmøde i København: Ambitioner møder realitet

Introduktion til EU's forsvarstopmøde i København

Den 1. oktober 2025 samles EU's stats- og regeringschefer i de historiske rammer på Christiansborg Slot i København for at diskutere et emne, der fylder mere end nogensinde: Europas forsvar. Med gentagne dronekrænkelser og voksende frygt for russisk aggression er det på tide at handle. Men kan EU omsætte ambitionerne til konkret handling, eller vil bureaukrati og uenighed fortsat bremse processen?

Baggrunden for det styrkede forsvarsfokus

De hybride trusler mod Europa har ændret sikkerhedslandskabet markant. Især droneteknologi har vist sig at være en udfordring, der kræver ny tænkning og innovation. Erfaringer fra Ukraine, hvor billige, men effektive droner har ændret krigsførelsen, inspirerer EU til at udvikle et fælles forsvarsværk.

EU-Kommissionens forslag om et styrket forsvar frem mod 2030 har derfor en klar ambition om ikke blot at styrke beredskabet, men også gøre den europæiske forsvarsindustri mere innovativ og omstillingsparat.

Forslaget om en europæisk dronemur

Et af de mest omdiskuterede forslag er etableringen af en såkaldt dronemur. Denne skal med avancerede teknologiske systemer opdage, spore og neutralisere droner, især i de nord- og østlige dele af Europa, som er mest udsatte for trusler fra øst.

Ideen er at skabe et interoperabelt forsvarsværk, hvor medlemslandene samarbejder tæt og trækker på Ukraines erfaringer og industrisamarbejde. EU-Kommissionen håber, at et første detektionssystem kan være på plads allerede inden for et år.

Modstand og bekymringer

Men ikke alle er enige i tidsplanen. Tysklands forsvarsminister Boris Pistorius mener, at det vil tage mindst tre til fire år at udvikle et sådant system. Han peger på EU's komplekse indkøbs- og udviklingsprocesser, som kan forsinke hurtige beslutninger.

På en sikkerhedskonference i Polen advarede han om, at forventningerne bør afstemmes, og afviste idéen om en dronemur i den foreslåede form. Hollands forsvarsminister Ruben Brekelmans har derimod advaret om, at Europa ikke har råd til at vente, da russiske droner allerede tester EU's beredskab.

Finansieringsudfordringer og politiske barrierer

Et centralt spørgsmål ved topmødet er, hvordan EU skal finansiere det forstærkede forsvar. Kommissionen har endnu ikke fremlagt en konkret model for finansiering af dronemuren eller andre forsvarsinitiativer. Forsvarsinvesteringer er fortsat en national kompetence, hvilket skaber usikkerhed om, hvor hurtigt og effektivt projekterne kan realiseres.

Uden en klar finansieringsramme risikerer EU at gentage tidligere mønstre, hvor store visioner på papiret forbliver urealiserede på grund af politiske uenigheder og bureaukratiske forsinkelser.

De indefrosne russiske aktiver som finansieringsmulighed

Et andet omstridt punkt er spørgsmålet om de omkring 140 milliarder euro i indefrosne russiske aktiver, som EU-Kommissionen ønsker at bruge som garanti for et stort lån til Ukraine. Formålet er at sikre langsigtet finansiering til Ukraine og samtidig markere europæisk beslutsomhed, især efter at USA har lukket for nye militære midler.

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har kaldt forslaget et krigsskadeserstatningslån, hvor Ukraine skal tilbagebetale lånet, hvis Rusland betaler erstatning. Dette skal sikre, at lovbryderen holdes ansvarlig.

Modstand og bekymringer

Forslaget er dog kontroversielt. Den Europæiske Centralbank advarer mod, at brugen af midlerne kan underminere tilliden til euroen og få tredjelande til at flytte valutareserver væk fra Europa. Belgien, hvor hovedparten af aktiverne er placeret, frygter juridiske risici og afviser forslaget uden solidarisk ansvarlighed fra alle medlemslande.

Modsat bakker Danmark, Tyskland og Finland op om idéen, som de ser som afgørende for at opretholde EU's støtte til Ukraine. Debatten afspejler spændingerne mellem ambition og realitet, som præger hele forsvarsdiskussionen.

Europa mellem ambition og realitet

Topmødet i København bliver et vigtigt pejlemærke for, hvor langt EU er villig til at gå for at styrke sit forsvar. Selvom der er bred enighed om truslen fra Rusland og behovet for hurtig handling, er der fortsat betydelige splittelser om tempo, prioriteringer og ikke mindst finansiering.

Sydeuropæiske lande med svagere økonomier og større afstand til den russiske trussel er mere skeptiske, hvilket gør det svært at nå til en samlet beslutning. Om København bliver husket som et gennembrud eller blot endnu en etape på vejen, afhænger af ledernes evne til at omsætte ord til handling.

Konkrete udfordringer og vejen frem

Udover dronemuren og finansieringsspørgsmålet skal EU også håndtere interne beslutningsprocesser, der ofte er langsomme og komplicerede. Erfaringer viser, at uden enighed og klare retningslinjer kan selv presserende sikkerhedsinitiativer blive forsinkede.

Det betyder, at EU må arbejde på at forbedre samarbejdet og sikre, at forsvarsindustrien bliver mere agil og innovativ. Her kan inspiration hentes fra succesfulde nationale projekter og internationalt samarbejde, som pressnews.dk tidligere har belyst i artikler om danske virksomheders tilpasning til nye udfordringer.

Afsluttende tanker

EU's forsvarstopmøde i København illustrerer det komplekse samspil mellem ambition, realitet og politiske interesser i Europa. Mens truslen fra øst presser på for handling, viser erfaringerne, at det ikke er nok at have visioner – der skal også være vilje og evne til at handle hurtigt og effektivt.

For Danmark og resten af Europa handler det nu om at fastholde momentum og sikre, at Europas forsvar bliver stærkere, mere sammenhængende og bedre rustet til fremtidens trusler. Vil topmødet føre til konkrete resultater, eller bliver det endnu et kapitel i en lang række af uforløste ambitioner? Det bliver spændende at følge udviklingen.

For mere indsigt i internationale konflikter og Europas rolle kan du også læse vores artikel om hvad anerkendelsen af en palæstinensisk stat betyder, som berører komplekse politiske dynamikker i regionen.

Har du spørgsmål eller ønsker at kontakte os, kan du finde vores contact side her på PressNews.