Børn med autisme anbringes oftere væk fra hjemmet

En ny undersøgelse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) afslører, at børn med autisme har en markant højere risiko for at blive anbragt uden for hjemmet sammenlignet med jævnaldrende. Denne tendens vækker bekymring blandt eksperter og forældre, der peger på manglende tidlig og målrettet støtte som en væsentlig årsag.

Hvorfor anbringes flere børn med autisme?

Karina Bundgaard, formand for Autismeforeningen, kalder situationen en falliterklæring. Ifølge hende skyldes mange anbringelser ikke kun barnets autisme, men et komplekst samspil mellem manglende specialiseret viden i kommunerne, familiers udmattelse og unge, der kan udgøre en fare for sig selv eller andre.

For mange kommuner mangler de nødvendige kompetencer til at håndtere disse sager effektivt, hvilket resulterer i, at børn med autisme har seks gange så høj risiko for anbringelse som andre børn. Undersøgelsen viser også, at tre ud af fire forældre mener, at sagsbehandlere mangler tilstrækkelig viden om autisme.

Betydningen af tidlig og målrettet støtte

Det er tydeligt, at en tidlig indsats kunne forhindre mange anbringelser. Karina Bundgaard sammenligner manglen på rettidig hjælp med at gå på skadestue med et brækket lårben og få en krykke uden lægetilsyn – det er utilstrækkeligt og risikabelt.

Derfor anbefaler forskerne bag undersøgelsen, at kommunerne øger deres viden om autisme og sætter ind tidligere med relevante tiltag. Det kræver også større forståelse og anerkendelse af de udfordringer, som familier til børn med autisme oplever.

Eksempel på manglende støtte i skolen

Et konkret eksempel er børn med infantil autisme, som skal inkluderes i folkeskolen, men ofte ikke får den nødvendige støtte. Dette kan føre til, at barnets udfordringer forværres, og familien presses til bristepunktet. I sådanne tilfælde kan det øgede pres føre til, at anbringelse bliver den sidste udvej – en løsning, der kunne undgås med bedre støtte.

Hvad er autisme?

Autisme er en medfødt og livslang neurologisk udviklingsforskel, der påvirker, hvordan en person opfatter og interagerer med omverdenen. Autisme dækker over et spektrum af diagnoser med varierende udtryk og udfordringer.

Børn med autisme kan have svært ved social kontakt, kommunikation og ofte en atypisk sprogudvikling. Ifølge Landspatientregisteret har 0,77 procent af den danske befolkning en autismediagnose, mens tallet for børn mellem 0 og 17 år er 1,67 procent.

Med den rette støtte lærer mange autistiske børn bedre sociale færdigheder og kommunikationsevner, og jo tidligere indsatsen sættes ind, desto bedre bliver resultatet.

Kommunernes ansvar og udfordringer

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) anerkender de udfordringer, der er ved at udrede børn og unge med autisme tilstrækkeligt. Ministeren understreger behovet for specialiseret ekspertise i kommunerne for at sikre bedre hjælp.

Hun opfordrer til, at kommunerne øger deres beredskab og tilbyder mere effektiv støtte, da nuværende indsats ofte er utilstrækkelig, og forældrene oplever, at problemerne forværres.

Vigtigheden af tilbud tilpasset familiens behov

En udfordring er, at mange kommuner tilbyder generelle løsninger som familiebehandling, som ikke altid matcher de særlige behov hos børn med autisme. Dette kan medføre, at problemerne ikke løses, og anbringelse bliver en nødvendighed.

Hvordan kan situationen forbedres?

For at mindske antallet af anbringelser bør kommunerne:

Investerer i øget specialiseret viden om autisme blandt sagsbehandlere og pædagoger.
Tilbyde tidlig og individuelt tilpasset støtte til børn og familier.
Inddrage forældrene aktivt og anerkende deres erfaringer og bekymringer.
Sikre bedre samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og sundhedssektoren.

En styrket indsats kan ikke kun holde familier samlet, men også forbedre livskvaliteten for børn med autisme.

Relaterede temaer og yderligere læsning

For at forstå bredere sociale problemstillinger, kan du læse om regeringens initiativer for mobilfrie skoler og fritidshjem, som også sigter mod at skabe bedre læringsmiljøer for børn med særlige behov.

Desuden kan historien om Salling, der åbner sit første stormagasin i København, illustrere, hvordan sociale og økonomiske forhold i byerne påvirker familielivet og tilbuddene til børn.

Konklusion

Det er essentielt, at Danmark forbedrer indsatsen for børn med autisme og deres familier. En tidlig, målrettet og velkoordineret støtte kan mindske behovet for anbringelser og sikre, at børnene trives i trygge omgivelser.

Kommunerne må styrke deres ekspertise og lytte til forældrenes erfaringer for at skabe en mere inkluderende og effektiv støtte. På den måde kan man undgå, at flere børn fjernes fra deres hjem unødigt.