Whistleblowerens pris: En personlig beretning om mod og konsekvenser

introduktion til whistleblowerens udfordringer

At stå frem som whistleblower kan være en svær og ofte ensom beslutning. Det kræver mod at afsløre kritisable forhold på sin arbejdsplads, men samtidig kan konsekvenserne være store og langvarige. Historien om Lise Schjellerup, der arbejdede på døgninstitutionen Fensmarkgade, illustrerer, hvordan whistleblowing ikke blot er et spørgsmål om retfærdighed, men også personlige ofre og frygt.

lise schjellerups oplevelse på døgninstitutionen

Lise Schjellerup, uddannet i religionsvidenskab og tværkulturelle studier, startede sit pædagogiske arbejde med håbet om at gøre en forskel for udsatte unge. Men hurtigt blev det klart, at institutionens kultur var præget af ”gadens regler” snarere end samfundets normer. Loyalitet blev testet, og ordet ”stikker” blev brugt flittigt – også blandt personalet. Situationen blev uholdbar, især da alvorlige forhold som seksuelle overgreb og omsorgssvigt ikke blev politianmeldt.

en tragisk baggrund og stigende frustration

Samtidig med belastningen på arbejdet mistede Lise og hendes mand deres datter ved fødslen, hvilket forværrede hendes mentale tilstand. Hun oplevede symptomer på galoperende stress, der blandt andet gjorde hende bange for at have en hjerneblødning, og hun måtte sygemeldes. Under sygemeldingen forsøgte hun fortsat at få ledelsen til at handle, men uden held.

lovgivning og systematiske udfordringer for whistleblowere

Flere eksperter, heriblandt i dokumentaren ’Whistleblower’ på TV 2, kritiserer den danske whistleblowerlovgivning for at være uklar og uensartet i sin administration. For eksempel kan man i 17 ud af 96 kommuner ikke benytte sig af anonym whistleblowing, hvilket skaber stor frygt for repressalier og får mange til at tie stille. FOA's undersøgelse fra 2023 understøtter dette og viser, at 26% af medlemmerne holdt kritik tilbage af frygt for konsekvenser.

Derudover oplever 55% at det vil få konsekvenser at udtale sig offentligt, og i sundhedssektoren har 42% af lægerne tilbageholdt kritik af samme årsag. Denne frygt underminerer arbejdsmiljøet og den nødvendige åbenhed, som er afgørende for et sundt samfund. Når whistleblowerordninger ikke kan garantere anonymitet eller beskyttelse, svækkes tilliden og viljen til at stå frem.

personlige konsekvenser og frygt efter whistleblowing

Efter at Lise Schjellerup valgte at stå frem i Politiken, oplevede hun en markant ændring i sit liv. Hun lever i dag med en konstant frygt for at møde tidligere kollegaer, som hun engang holdt af, men som nu kan opfatte hende som en ”stikker”. Denne mistillid og frygt har påvirket hendes sociale liv og mentale sundhed dybt. Hun undgår steder på Nørrebro og bliver urolig, når ukendte telefonnumre ringer.

Det er et eksempel på, hvordan whistleblowing kan føre til social isolation og psykisk belastning, hvilket mange whistleblowere selv bekræfter i dokumentaren. Det er en hård pris at betale, især når man samtidig kæmper med at bevare troen på retfærdighed og ansvarlighed.

hvad kan der gøres for at støtte whistleblowere?

Der er et presserende behov for at forbedre whistleblowerordningerne i Danmark. Det handler om at sikre anonymitet, effektiv opfølgning og beskyttelse mod repressalier. Ledelse og arbejdskultur skal også forbedres, så medarbejdere føler sig trygge ved at ytre kritik – uden frygt for tab af job eller social udstødelse.

Dette er ikke kun et problem på institutioner som Fensmarkgade, men et bredere samfundsproblem, der kræver politisk og organisatorisk handling. Man bør også tage ved lære af undersøgelser som dem fra FOA og Dagens Medicin, der dokumenterer omfanget af tavshedskultur og frygt.

lises håb og budskab til samfundet

Trods de store personlige omkostninger ønsker Lise Schjellerup, at hendes historie kan inspirere til forandring. Hun håber, at de unge på institutionen har fået en forståelse for, hvordan et stabilt voksenliv kan se ud – med arbejde og ansvar. Samtidig ønsker hun en kultur, hvor man kan sige undskyld, når fejl begås, og komme videre.

Hun erkender, at hun ikke ville stille sig frem igen, men understreger, at det skyldes de omfattende konsekvenser frem for manglende vilje til retfærdighed. Det er et vigtigt signal til andre, der overvejer at bruge whistleblowerordningerne, og det understreger behovet for bedre beskyttelse af modige stemmer.

konklusion: en opfordring til bedre vilkår for whistleblowere

Whistleblowing er en vigtig mekanisme i et demokratisk samfund, men historien om Lise Schjellerup viser, at modet kan koste dyrt. Det kræver systemiske forbedringer at skabe trygge rammer for kritik og åbenhed. Som samfund må vi anerkende whistlebloweres mod og arbejde for at beskytte dem mod negative konsekvenser.

For at læse mere om aktuelle nyheder og samfundsforhold, kan du besøge PressNews.dk, hvor historier som denne bliver belyst med dybde og indsigt.

Læs også om ægteparret der reddede en 5-årig fra druknedød i Gudenåen, et eksempel på mod og omsorg i praksis.