Unge kvinder dropper p-piller: hvad betyder det for prævention?

fald i brugen af p-piller blandt unge kvinder

I Danmark ses et markant fald i brugen af p-piller blandt kvinder i alderen 18-24 år. Ifølge Sundhedsdatastyrelsens tal er andelen næsten halveret siden 2014, hvor 564 ud af 1000 kvinder brugte p-piller, til kun 310 ud af 1000 i 2023. Denne tendens afspejler en stigende skepsis over for hormonprævention, især p-piller, blandt unge kvinder, som i højere grad søger alternativer eller vælger helt at undgå hormonbaserede metoder.

hvorfor dropper mange unge p-piller?

Der er flere årsager til det faldende forbrug af p-piller. En væsentlig faktor er øget opmærksomhed på de potentielle bivirkninger, som hormonprævention kan medføre. Unge kvinder som Liv Lindberg Nielsen og 17-årige Viktoria Emilie Sørensen har delt deres oplevelser med humørsvingninger, depression og andre bivirkninger, der fik dem til at opgive p-piller.

Liv Lindberg Nielsen fortæller, hvordan hun oplevede alvorlige humørsvingninger og en depression som følge af hormonprævention, og at hun først senere i livet blev klar over sammenhængen. For hende og mange andre er det også et spørgsmål om manglende information ved opstart, hvor læger ikke altid gennemgår bivirkningerne grundigt nok.

frygt for psykiske bivirkninger

En del unge kvinder frygter, at hormonprævention kan påvirke deres mentale helbred negativt. Viktoria Emilie Sørensen, som tidligere har lidt af depression, vælger derfor ikke at bruge p-piller, fordi hun er bange for tilbagefald. Psykisk sårbarhed og frygt for humørændringer bliver ifølge eksperter som professor Pernille Ravn en stadig vigtigere grund til, at mange kvinder fravælger p-piller.

alternative præventionsmetoder vinder frem

Selvom færre unge vælger p-piller, betyder det ikke, at behovet for prævention falder. Mange skifter til andre hormonelle metoder som hormonspiral, p-stav, minipiller eller p-plaster. Brugen af hormonspiral er eksempelvis steget markant blandt 18-24-årige i de seneste ti år.

Der er også en voksende interesse for ikke-hormonelle alternativer. Nanna Kodahl, som har brugt hormonprævention siden hun var 13 år, valgte at få fjernet spiralen efter at have oplevet vinterdepressioner. Hun bruger i dag naturlige metoder, hvor hun følger sin cyklus nøje og kombinerer med kondom ved ægløsning.

fordele og ulemper ved naturlig prævention

Naturlige metoder kan give større kropsbevidsthed og færre bivirkninger, men de kræver også mere opmærksomhed og disciplin. Nanna Kodahl erkender, at det kan føles mindre sikkert, men hun vægter sin mentale sundhed højere end den potentielle risiko for graviditet.

hvad siger eksperterne om p-piller og bivirkninger?

Læge og postdoc Amani Meaidi påpeger, at selvom p-pillernes bivirkninger har været kendt i årtier, er der kommet en mere nuanceret forståelse af deres indvirkning på kroppen. Risikoen for blodpropper, som ofte nævnes, er relativt lav især for yngre kvinder og ved brug af 2. generations p-piller. Et studie fra Bispebjerg Hospital i 2024 viser, at risikoen for blodprop er 50% lavere ved hormonspiral sammenlignet med p-piller.

Samtidig har hormonprævention også positive effekter, der skal tages i betragtning ved valg af metode. Det kan være mindre menstruationssmerter, mindre PMS og en lavere risiko for visse kræftformer. Derfor understreger eksperterne vigtigheden af, at kvinder får en grundig og personlig rådgivning, før de vælger prævention.

vigtigheden af oplyst valg og dialog med lægen

Både Liv Lindberg Nielsen og Nanna Kodahl efterlyser bedre information og rådgivning ved opstart på hormonprævention. De mener ikke, det er rimeligt, at unge kvinder skal træffe beslutninger om hormonprævention uden tilstrækkelig viden om bivirkninger og alternativer.

En åbent og ærlig dialog med lægen kan hjælpe kvinder til at vælge den præventionsmetode, der passer bedst til deres krop og livssituation. Det kan også forebygge ubehagelige overraskelser og sikre, at kvinder føler sig trygge ved deres valg.

afslutning: hvad kan vi lære af udviklingen?

Faldet i p-pillebrug blandt unge kvinder i Danmark afspejler en større tendens mod individuel tilpasning af prævention og øget fokus på bivirkninger. Det er vigtigt, at kvinder får adgang til opdateret og nuanceret information, så de kan træffe informerede valg.

Der findes mange forskellige præventionsmuligheder, både hormonelle og ikke-hormonelle, som kan tilpasses den enkeltes behov. At følge sin krop og vælge ud fra både fysiske og psykiske hensyn er blevet mere udbredt og accepteret.

Har du lyst til at læse mere om aktuelle samfundsemner og sundhedsnyheder, kan du besøge vores artikler side, hvor vi dækker et bredt spektrum af emner med dybde og indsigt.

Vil du vide mere om, hvordan samfundstendenser påvirker unge, kan du også læse om demografiske ændringer i krigszoner og deres effekt på familieliv og fødselsrater.