
Sådan fremmer skoler sundhed med klare sukkerpolitikker
Skoler som Hastrupskolen i Køge konfiskerer slik for at forbedre elevernes sundhed og indlæring. Læs hvordan sukkerpolitik gavner børn og forebygger overvægt.
Redaktionen
Indledning: En nødvendig indsats mod usunde vaner i skolen
I Danmark bliver flere børn overvægtige gennem skoleårene, og det påvirker både deres trivsel og læring negativt. Derfor har flere skoler, som Hastrupskolen i Køge, indført klare sukkerpolitikker, hvor slik og sodavand er bandlyst i skoletiden. Denne artikel undersøger, hvordan sådanne politikker fungerer i praksis, og hvorfor de er nødvendige for børns sundhed og udvikling.
Skolepolitik der konfiskerer søde sager
På Hastrupskolen må elever kun spise søde sager ved særlige lejligheder som fødselsdage. Hvis elever kommer med slik, chips eller sodavand i skoletiden, bliver det konfiskeret og først udleveret igen efter skoletid. Skoleleder Thomas Kielgast forklarer, at denne politik handler om at sikre, at eleverne er klar til undervisning og ikke distraheres eller påvirkes negativt af sukkerindtag.
Skolens idrætslærere slog for nogle år siden alarm over stigende overvægt, og derfor blev en omfattende sundhedspolitik indført. Den dækker alle KRAMS-områder: kost, rusmidler, alkohol, motion, søvn, skærm, seksualitet og støj. Politikken håndhæves aktivt, og skoleledelsen går rundt for at sikre, at reglerne overholdes.
Konsekvenser og dialog med forældre
Hvis elever ikke overholder reglerne, sker der konsekvenser, og forældrene bliver inddraget i dialogen. Det sørger for, at alle parter tager ansvar for børnenes sundhed. Eleverne lærer, hvorfor reglerne findes, og de fleste accepterer dem, fordi de forstår effekten på deres trivsel og læring.
Elevernes rolle og frihed i de ældre klasser
Elever i 7.-9. klasse har mulighed for at forlade skolens område i pauserne, hvor de frit kan vælge, hvad de spiser. Her oplever skoleleder Kielgast, at det er sværere at kontrollere sukkerindtaget, men han bruger også disse pauser til at tale med eleverne om ansvar og rollemodeller for de yngre børn.
Han understreger, at det handler om at give eleverne et klart ansvar for deres egen trivsel og at fastholde en konsekvent holdning til sundhedspolitikken for at sikre en god skolekultur.
Elever skal inddrages i beslutningerne
Organisationer som Danske Skoleelever og Skole og Forældre påpeger, at elever bør inddrages, når skoler laver politikker, der påvirker deres hverdag. Forperson Magnus Herrmann mener, at forbud uden elevinddragelse kan skabe modstand, men anerkender samtidig, at undervisning og dialog om sukker er en positiv tilgang.
Skolebestyrelsen, som består af forældrevalgte medlemmer, spiller en central rolle i at udvikle og godkende sundhedspolitikker i samarbejde med elever og lærere. Det sikrer, at politikkerne er forankret i skolens fællesskab og giver mening for alle parter.
Forskning og evidens for sundhedspolitikkers effekt
Professor Ulla Toft fra Københavns Universitet fremhæver, at ernæringspolitikker har dokumenteret effekt på børn og unges sukkerforbrug. Studier viser, at andelen af overvægtige børn stiger gennem skoleårene, men at skoler, som arbejder målrettet med kostpolitikker, kan bremse denne udvikling.
Effekten er særlig tydelig i familier med kortere uddannelsesbaggrund, hvilket også hjælper med at mindske social ulighed i sundhed. Sundhedspolitikker bidrager således ikke kun til bedre trivsel, men også til mere lighed blandt elever.
Eksempler på initiativer og fremtidige tiltag
Hastrupskolen deltager i en national forsøgsordning med gratis eller billig frokost, som skal give elever bedre adgang til sund mad og forbedre indlæringen. Denne ordning afprøves i 191 skoler, og erfaringerne forventes at kunne inspirere flere kommuner til at investere i sund skolemad.
Derudover har skolen også politikker for mobilbrug og adfærd, der tilsammen skal skabe sunde rammer og kompetente, ansvarlige elever.
Konklusion: En langsigtet investering i børns fremtid
Skolers sukkerpolitikker, som den på Hastrupskolen, er en nødvendig indsats for at fremme børns sundhed, trivsel og indlæringsevne. Ved at sætte klare regler, involvere elever og forældre og understøtte med forskning og sunde madordninger, kan skoler gøre en reel forskel.
Som skoleleder Thomas Kielgast siger: "Vi vil gerne sikre, at børnene får et langt og godt liv og det bedste grundlag for at udfolde deres potentiale." En sådan tilgang kræver mod og vedholdenhed, men resultaterne taler for sig selv.
Vil du læse mere om andre samfundsemner og politikker, kan du besøge vores sektion med artikler eller få indsigt i aktuelle internationale begivenheder som Putins uenighed om Ruslands økonomi.