Så meget reklame møder børn på sociale medier

indledning: en voksende udfordring for børn på sociale medier

Sociale medier fylder mere og mere i børns hverdag, men det kommer med en stor udfordring: mængden af reklamer, de udsættes for, er alarmerende høj. En ny rapport fra Børns Vilkår viser, at næsten hver anden post, børn møder, er reklame – og det kan være svært for dem at gennemskue, hvad der er ægte indhold, og hvad der er betalt markedsføring.

Dette artikel belyser undersøgelsens resultater, de digitale algoritmers rolle, de gældende regler for reklamer rettet mod børn og de sociale konsekvenser. Vi kommer også ind på, hvad politikerne og myndighederne gør for at tackle problemet.

hvad viser undersøgelsen fra børns vilkår?

Børns Vilkår har gennemført en omfattende undersøgelse, hvor 3078 børn i 5. og 8. klasse besvarede spørgeskemaer, og 69 børn blev interviewet om deres forbrug og sociale fællesskaber. Samtidig oprettede organisationen to falske børneprofiler på TikTok, Instagram og YouTube for at måle, hvor meget reklameindhold børn udsættes for.

Resultaterne er tydelige: 46 procent af det indhold, en gennemsnitlig 13-årig møder, er reklame. På Instagram er reklameandelen endnu højere – op til 62 procent for drengeprofilen. Det betyder, at børn i stor skala bliver mødt med kommercielle budskaber, der ofte er forklædt som almindeligt underholdningsindhold.

det svære ved at gennemskue reklamer

Det mest problematiske er, at reklamerne ofte ikke ligner traditionelle annoncer. Betalte influencer-opslag og promoveringer af egne produkter fra influencere bliver blandet ind i det almindelige indhold. Børn kan derfor have svært ved at vide, hvornår de bliver markedsført til, og hvornår det blot er en ven eller et underholdende opslag.

For eksempel kan en influencer dele en populær opskrift på TikTok, samtidig med at de promoverer deres egen kogebog uden tydelig markering som reklame. Det skaber en uklar grænse, som udfordrer børns evne til kritisk at vurdere indholdet.

algoritmernes rolle i børns forbrug

Sociale mediers algoritmer spiller en central rolle i, hvad børn bliver præsenteret for. De sørger for, at børn ser reklamer og produkter, der matcher deres tidligere interesseområder, hvilket øger risikoen for impulsivt forbrug og pres for at følge de nyeste trends.

Melissa Vardy, digital ekspert ved Børns Vilkår, forklarer, at sociale medier fungerer som en motor for børns forbrug med "fuld smæk på algoritmerne". Det betyder, at børn konstant bliver udsat for kommercielt indhold, der påvirker deres ønsker og sociale dynamikker.

socialt pres og forbrug blandt børn

Børnene oplever et stigende pres for at købe de rigtige produkter for at passe ind i deres sociale grupper. De kontakter ofte Børnetelefonen for at få råd om, hvad de skal købe for at følge med vennerne.

En 14-årig elev fra Islev Skole beskriver, hvordan han får lyst til at købe produkter, han ser på sociale medier, især hvis det bliver anbefalet af influencere, han følger og stoler på.

gældende regler og lovgivning om reklamer til børn

Selvom tv-reklamer er reguleret til maksimalt 20 procent af sendetiden, er sociale medier ikke underlagt samme strenge regler. Forbrugerombudsmanden vurderer, at et opslag er reklame, hvis influenceren modtager en fordel, som andre ikke ville få, og det skal markeres tydeligt.

Tanja Højrup fra Forbrugerombudsmanden understreger, at især reklamer målrettet børn skal være "meget tydeligt" markeret. Alligevel anmeldes der et stigende antal influencer-samarbejder, som befinder sig i en gråzone mellem kommercielt og personligt indhold.

Forbrugerrådet Tænk har påpeget, at den måde influencermarkedsføring virker på børn, sænker deres parader, fordi det kommer fra personer, de opfatter som venner.

politikere og myndigheders initiativer

Regeringen og EU tager problemet alvorligt. Socialdemokratiets erhvervsordfører, Mette Reissmann, kalder tallene "rystende" og ønsker at hæve aldersgrænsen på sociale medier fra 13 til 15 år for bedre at beskytte børn.

Der er også en dialog på regeringsniveau om at stramme reglerne for reklamer til børn, og EU-Kommissionen forventes at fremlægge lovforslag, som skal øge transparens og forbrugerbeskyttelse online, blandt andet via Digital Fairness Act.

EU-parlamentariker Christel Schaldemose støtter op om en højere aldersverifikation og mener, at den nuværende lovgivning ikke beskytter børn tilstrækkeligt mod kommercielt indhold.

konsekvenser for børn og samfundet

Den omfattende kommercialisering af børns digitale hverdag kan føre til øget forbrugspres, lavere trivsel og en forvrænget opfattelse af værdier. Når børn ikke kan gennemskue reklamer, bliver de sårbare over for manipulation og kan føle sig utilstrækkelige, hvis de ikke kan følge med i trends.

Det stiller krav til både forældre, skoler og samfundet om at styrke børns digitale dannelse og kritiske sans over for reklamer og markedsføring.

hvad kan forældre og skoler gøre?

Forældre kan hjælpe børn med at forstå forskellen på reklame og ægte indhold ved at tale åbent om sociale medier og opfordre til kritisk tænkning. Skoler kan integrere digital dannelse i undervisningen for at ruste børn til at navigere i en kompleks medieverden.

Derudover kan det være værdifuldt at følge med i aktuelle initiativer og lovgivning, som regeringens politiske arbejde for at beskytte børn mod kommercielt pres på digitale platforme.

afsluttende tanker

Den nye rapport fra Børns Vilkår sætter spotlight på en vigtig problemstilling i børns digitale liv. Sociale medier er ikke bare underholdning, men også et marked med betydelige kommercielle interesser, som børn i dag ikke er rustet til at håndtere alene.

Det kræver et fælles ansvar fra myndigheder, platforme, forældre og skoler at skabe en mere gennemsigtig og tryg digital hverdag, hvor børn kan færdes uden at blive oversvømmet af skjulte reklamer og kommercielt pres.

Læs også vores artikel om digitale afdøde og deres betydning for et bredere perspektiv på digitale udfordringer i samfundet.