Regeringens nye miljøregler møder kritik for manglende effekt

introduktion til debatten om miljøregler og svindel med jord

Regeringen har præsenteret et udkast til nye miljøregler med målet om at stoppe svindel med forurenet jord og byggeaffald. Særligt miljøminister Magnus Heunicke har lovet at stramme op på lovgivningen for at beskytte miljøet, sundheden og drikkevandsressourcerne. Men forslaget møder skarp kritik fra både eksperter og branchefolk, som mener, at det ikke rækker til at lukke de huller i systemet, der gør svindlen mulig.

hvorfor kritiseres de nye regler?

Selvom miljøministeriet har fremlagt en række tiltag, peger kritikere på, at centrale forslag fra kommuner og eksperter er blevet udeladt i aftaleudkastet. Blandt andet er et krav om certificering af personer, der tager jordprøver, ikke blevet indført, selvom det anses som et vigtigt skridt for at sikre prøvekvaliteten og forhindre manipulation.

Jesper Gamst, direktør i Eurofins, som analyserer mange af de jordprøver, der tages i Danmark, udtrykker bekymring for, at folk stadig kan tage deres egne prøver, hvilket åbner op for snyd. Han henviser til tidligere afsløringer med Bandidos-rockeren Fasar Abrar Raja, som på skjult kamera beskrev, hvor let det var at manipulere med prøver og dokumentation.

konkrete eksempler på svindel og konsekvenser

TV 2's dokumentarserie Den sorte svane afslørede, hvordan forurenet byggeaffald ulovligt blev dumpet på beskyttede naturområder og endda på økologiske marker. Et konkret eksempel er en økologisk landmand, som havde forurenet byggeaffald gravet ned på sin mark, hvilket rejser alvorlige spørgsmål om fødevaresikkerhed, da markens korn senere blev solgt til møllerier og videre til kendte bagerier som Hart og Tir.

Den slags sager underbygger behovet for strengere kontrol og bedre sporbarhed, men ifølge eksperter og branchen lukker de foreslåede regler ikke de nødvendige huller.

udfordringer med anmeldelse og sporing af jord

En af de største kritikpunkter ved aftaleudkastet er, at det ikke kræver anmeldelse af alle jordflytninger til kommunen. I dag kan ren landbrugsjord transporteres uden anmeldelse, og det giver mulighed for, at forurenet jord kan skjules som ren jord.

Miljørådgiver Niels Trap påpeger, at størstedelen af kendte sager om svindel ville kunne undgås, hvis alle jordflytninger blev registreret. Miljøministeren har åbnet for at overveje dette i fremtiden, men først efter yderligere undersøgelser om omkostninger og konsekvenser.

Professor Thomas Budde Christensen fra RUC udtrykker undren over denne forsinkelse, da der allerede findes gode data om jordtransporter i Danmark, som kunne anvendes til at lave hurtige og effektive tiltag.

muligheder og begrænsninger i it-databasen

Et af de positive elementer i forslaget er en ny IT-database, der skal gøre det lettere at spore forurenet jord. Databasen vil kunne give myndigheder og kommuner bedre overblik over jordbevægelser og lette kontrolarbejdet.

Problemet er dog, at mange jordflytninger stadig falder uden for anmeldelseskravet, og databasen derfor ikke får fuldt udbytte. Det begrænser dens potentiale som redskab mod svindel.

hårdere straffe – men hvad med forebyggelsen?

Miljøministeren ønsker at skærpe straffene for miljøkriminalitet, og det møder en vis opbakning, da bøder tidligere har været for lave til at afskrække kriminelle. Men brancheorganisationen Affalds- og Ressourceindustrien advarer imod, at hårdere straffe alene ikke løser problemet, hvis grundlaget for at opdage og bevise svindel fortsat er svagt.

Niels Bukholt, sekretariatsleder i organisationen, kritiserer, at ministeriet fokuserer på politisk populære tiltag, der ser godt ud i medierne, men som ikke adresserer de underliggende systemfejl.

konsekvenser for miljø og sundhed

Svindel med forurenet jord og byggeaffald har alvorlige konsekvenser for miljøet, drikkevandskvaliteten og folkesundheden. Forurenende stoffer kan sive ned i grundvandet og påvirke økosystemer negativt.

De afsløringer, der blev gjort i dokumentarserien og i efterfølgende undersøgelser, understreger behovet for at beskytte miljøet bedre og sikre, at landbrug og fødevareproduktion ikke kompromitteres. Det kan sammenlignes med andre sager om miljø- og samfundsmæssige udfordringer, som vi tidligere har set dækket i PressNews, eksempelvis naboernes krav om øget trafiksikkerhed efter dødsulykke, hvor fælles ansvar og forebyggelse er nøgleord.

vejen frem: hvad skal der til for at stoppe svindlen?

For at bekæmpe svindlen effektivt kræver det flere tiltag, der arbejder sammen:

• Certificering af jordprøvetagere: Sikrer at prøver tages korrekt og kan dokumenteres troværdigt.
• Obligatorisk anmeldelse af alle jordflytninger: Gør det sværere at skjule forurenet jord som ren jord.
• Styrket IT-overvågning: Udvidelse af databasen til at omfatte alle jordtransporter.
• Hårdere og mere konsekvente straffe: For at afskrække miljøkriminalitet.
• Bedre samarbejde mellem kommuner og myndigheder: For at sikre hurtigere reaktion og kontrol.

Det er vigtigt, at lovgivningen ikke kun ser hård ud på papiret, men også virker i praksis. Som vi har set i andre komplekse miljøsager, kræver det vedholdende indsats og politisk vilje at skabe reel forandring.

afslutning og perspektiv

Selvom miljøminister Magnus Heunicke har vist vilje til at tage fat på svindel med forurenet jord, viser kritikken, at de nuværende forslag ikke rækker til at løse problemet. Branchen og eksperter efterspørger mere konkrete og praktiske løsninger, der kan lukke de kendte huller.

Det bliver spændende at følge de kommende forhandlinger, hvor forhåbentlig flere af de centrale forslag fra kommuner og eksperter bliver taget med. Miljøet, sundheden og fremtidens fødevaresikkerhed afhænger af det.

For mere indsigt i aktuelle danske samfunds- og miljøsager kan du læse vores artikel om hvad betyder anerkendelsen af en palæstinensisk stat, som også belyser politiske udfordringer og internationale perspektiver, der påvirker Danmark.