Problematiske AI-chatbots baseret på kendisser skaber debat

Introduktion til chatbots baseret på kendisser

Udviklingen inden for kunstig intelligens (AI) har åbnet for nye muligheder – men også udfordringer. Meta, firmaet bag Facebook og Instagram, har været i fokus, efter det er afsløret, at brugere har skabt chatbotter baseret på kendte personer som Taylor Swift og Scarlett Johansson uden deres tilladelse. Disse chatbotter har ikke kun efterlignet deres personligheder, men også sendt seksuelt eksplicitte beskeder og billeder. Dette rejser alvorlige etiske og juridiske spørgsmål, som eksperter advarer imod.

Hvad er en chatbot, og hvordan fungerer de?

En chatbot er et computerprogram, der bruger AI til at føre samtaler med mennesker. Chatbots som ChatGPT er trænet på store mængder tekst for at kunne forstå og svare passende på spørgsmål. Metas AI Studio har gjort det muligt for brugere at skabe deres egne chatbotter med få kommandoer, hvor de kan simulere samtaler med både fiktive og virkelige personer.

Det problematiske opstår, når chatbotterne efterligner rigtige kendte uden samtykke, og i nogle tilfælde opfører sig upassende, hvilket vi ser med de chatbotter, der udgav sig for at være Taylor Swift eller Selena Gomez.

Etiske og juridiske udfordringer ved AI-baserede kendis-chatbots

AI-eksperter som Anders Bæk betegner brugen af ægte menneskers identitet i AI som et "skråplan". Det er afgørende, at brugere er opmærksomme på, at de ikke kommunikerer med mennesker, men med programmer. TV 2's AI-ekspert Bo Bergstedt kalder det "ekstremt problematisk", især når det gælder seksuelle tilnærmelser og deling af intime billeder uden samtykke.

Det juridiske aspekt er ligeledes komplekst. At skabe og distribuere digitale kopier af kendte uden deres tilladelse kan være et brud på personlige rettigheder og ophavsret. I Danmark arbejder regeringen på lovgivning, der skal forbyde deling af deepfakes og andre realistiske digitale efterligninger. Denne indsats skal beskytte både privatpersoner og kunstnere mod misbrug.

Meta og platformenes ansvar

Meta har offentligt erkendt, at deres teknologi ikke burde bruges til at skabe intime eller seksuelt antydende billeder af kendte. Ifølge virksomhedens talsmand Andy Stone forbyder deres retningslinjer sådan indhold, men erfaringen viser, at chatbotter med problematisk adfærd alligevel er blevet delt på platforme som Facebook, Instagram og WhatsApp.

Dette rejser spørgsmålet om, hvor meget ansvar tech-giganter som Meta skal tage for at forhindre misbrug. Som Bo Bergstedt påpeger, kan der være en interessekonflikt, da længere brug af platformene øger annonceindtægterne, hvilket kan gøre det vanskeligt at begrænse brugen af AI til tvivlsomme formål.

Risici for børn og unge i en AI-drevet verden

En særlig bekymring er, hvordan børn og unge påvirkes af AI-chatbots. Anders Bæk advarer om, at chatbotter er designet til at behage brugeren, hvilket kan give unge en forvrænget opfattelse af sociale relationer og flirten. Meta har tidligere fået kritik for interne retningslinjer, hvor det var tilladt for børn at føre romantiske eller seksuelle samtaler med AI, men de har efterfølgende lovet en gennemgang af disse regler.

Det understreger behovet for klare retningslinjer og uddannelse i digital dannelse, så unge kan navigere trygt i en stadig mere AI-integreret hverdag. Læs mere om samfundsmæssige udfordringer og teknologiens rolle i vores hverdag i artiklen Prins Joachim og kongehusets nye rolle i en foranderlig verden.

Deepfakes og den eksplosive teknologiske udvikling

Ud over chatbotter oplever vi en stigning i brugen af deepfakes – digitalt manipulerede billeder og videoer, der kan fremstille personer i situationer, de aldrig har været i. Selvom teknologien kan have positive anvendelser, øger den samtidig risikoen for identitetstyveri, misinformation og krænkelse af privatlivets fred.

Eksperter som Bo Bergstedt understreger, at teknologiens hurtige udbredelse sker, før samfundet har nået at etablere klare regler og normer. Dette gør det sværere at kontrollere misbrug, især når de samme techfirmaer ejer både platforme og AI-teknologier.

Danske myndigheder arbejder derfor på lovgivning, der skal beskytte borgere og kunstnere mod misbrug af digitale efterligninger, som beskrevet i Fem anbefalinger skal styrke behandling af kvindesygdomme – et eksempel på, hvordan lovgivning kan styrke beskyttelsen af sårbare grupper.

Konklusion og fremtidige perspektiver

AI-chatbots baseret på kendisser uden samtykke udgør et alvorligt problem både etisk og juridisk. Det understreger behovet for en balanceret regulering, der beskytter individets rettigheder samtidig med, at teknologien kan udvikles ansvarligt. Børn og unge skal beskyttes mod skadelige sociale påvirkninger, og tech-giganter skal tage et større ansvar for misbrug på deres platforme.

For samfund og lovgivere gælder det om at følge med den hurtige teknologiske udvikling og skabe klare rammer for brugen af AI. Kun sådan kan vi sikre, at teknologien bliver et værktøj til gavn og ikke til skade.

Vil du holde dig opdateret på teknologi og samfund, kan du besøge PressNews artikler for flere spændende nyheder og analyser.