Politiets håndtering af droner over Københavns lufthavn
Politiet valgte ikke at skyde droner ned over Københavns Lufthavn af sikkerhedshensyn. Læs om udfordringer, eksperters synspunkter og fremtidens droneberedskab.
Redaktionen
Introduktion til dronehændelsen over Københavns Lufthavn
Mandag aften oplevede Københavns Lufthavn en usædvanlig situation, da flere store droner fløj i luftrummet og forårsagede en midlertidig lukning af lufthavnen. Denne hændelse afslørede alvorlige udfordringer i politiets og det danske beredskabs evne til at håndtere uautoriserede droner. I denne artikel gennemgår vi politiets reaktion, ekspertvurderinger og nødvendige tiltag for at ruste Danmark bedre mod fremtidige droneangreb.
Politiets beslutning om ikke at skyde dronerne ned
Politiets inspektør Jens Jespersen forklarede, at nedskydning af dronerne ikke blev valgt som løsning, fordi risikoen for utilsigtede skader var for stor. De store droner fløj tæt ved passagerfly, beboelse og brændstofdepoter, hvilket kunne have ført til farlige situationer.
Den tidligere vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen udtrykte, at selvom beslutningen kan diskuteres, var det nok ikke et ønskescenarie at lade dronerne flyve frit i flere timer. Han pegede på, at kapacitetsopbygningen til effektivt at nedkæmpe dronerne var i gang, men ikke færdig i tide.
Eksperternes perspektiv på håndteringen af droner
Alternative metoder til nedkæmpelse af droner
Christian Møller, tidligere i Flyvevåbnet og nu ejer af forsvarsteknologivirksomheden OODALOOP, påpeger, at der findes flere metoder til at håndtere uautoriserede droner uden at skyde dem ned. Eksempelvis kan jamming og spoofing forstyrre dronernes GPS-signaler, eller man kan udløse net, der indfanger dronernes propeller.
En anden praktisk løsning kunne være at sende en drone op for at observere og vurdere truslen, hvilket kan hjælpe politiet med at træffe mere præcise beslutninger. Disse teknologier er endnu ikke fuldt implementerede i Danmark, hvilket illustrerer et beredskab, der halter bagefter.
Risikoen ved nedskydning
TV 2’s forsvarskorrespondent Anders Lomholt understreger, at nedskydning af droner over tæt befolkede områder kan skabe større skader end selve droneangrebet. Hvis en drone med brændstof lander i et kolonihaveområde, kan konsekvenserne være alvorlige. Derfor er det forståeligt, at politiet vælger en mere forsigtig tilgang.
Omfanget og konsekvenserne af droneaktiviteten
Hændelsen førte til lukning af Københavns Lufthavn i næsten fire timer, hvilket resulterede i cirka 100 flyaflysninger, omdirigering af 31 fly og påvirkede 20.000 passagerer. Situationen blev betegnet som et droneangreb og blev af PET kaldt ”ekstremt alvorlig”. Selvom mistanker om udenlandsk involvering, herunder Rusland, blev nævnt, er der endnu ingen bekræftelser.
Danmarks nuværende droneberedskab og fremtidige udfordringer
Christian Møller og Anders Lomholt er enige om, at Danmark er betydeligt bagud i forhold til droneforsvar sammenlignet med andre lande. Forsvarets teknologi og kapacitet til at håndtere droneangreb er ikke tidssvarende, og der er et presserende behov for at investere i moderne systemer og offensive virkemidler.
Politiet har dog taget enkelte skridt, som indførelsen af en Toyota Hilux-bil udstyret med DroneSentry-X Mk2, der kan opdage og jamme droner, men det er endnu uklart, om dette system blev anvendt under hændelsen.
Behovet for offensiv dronebeskyttelse
Møller understreger, at det ikke kun handler om at opdage droner, men også om at have mandat og udstyr til at beskytte kritisk infrastruktur effektivt. Dette er ikke kun en teknologisk udfordring, men også et spørgsmål om nationale sikkerhedsstrategier.
Konklusion og fremtidige tiltag
Hændelsen ved Københavns Lufthavn er et wake-up call for Danmark. Den afslører et behov for bedre beredskab, avanceret teknologi og klare retningslinjer til håndtering af droneangreb. Mens politiet har været forsigtige af sikkerhedshensyn, peger eksperter på, at nye offensive og defensive løsninger bør prioriteres.
Det er vigtigt, at Danmark ikke blot følger udviklingen, men ligger i front for at beskytte befolkning og infrastruktur mod stigende trusler, herunder droneangreb. Læs også mere om gps-forstyrrelser over Østersøen og deres betydning for civil luftfart.
