Ni ud af ti unge bruger ai i skoletiden i Danmark

introduktion til brugen af ai blandt danske unge

Den digitale udvikling har ændret måden, unge danskere lærer på. I dag bruger ni ud af ti unge i alderen 15-18 år kunstig intelligens (AI) som et værktøj i deres skolearbejde. AI fungerer ofte som en digital hjælpelærer, der kan hjælpe med svære emner og give overblik over opgaverne, især når læreren ikke er tilgængelig. Denne artikel undersøger, hvordan AI bliver brugt, hvilke bekymringer der er, og hvilke anbefalinger der findes for en ansvarlig integration i undervisningen.

hvordan bruger unge ai i deres skolearbejde?

En stor del af de unge anvender AI til at forstå komplekse emner og til selvstændig lektielæsning. Ifølge en undersøgelse fra Microsoft Danmark oplever 63% af eleverne, at AI hjælper dem med at forstå svære faglige problemstillinger, mens 59% bruger AI til at læse lektier på egen hånd. AI giver også eleverne bedre produktivitet og overblik, hvilket over halvdelen af de adspurgte bekræfter.

Eksempelvis kan AI-assistenter som ChatGPT forklare grammatiske regler, matematiske formler eller historiske begivenheder på en enkel måde. Dette gør det muligt for elever, der ellers ville være udfordrede, at følge med og udvikle deres kompetencer i eget tempo.

bekymringer og opfattelser omkring snyd

Selvom AI bruges bredt, føler mange unge, at det kan være grænseoverskridende og i visse tilfælde nærme sig snyd. Mere end halvdelen af de adspurgte elever undlader bevidst at bruge AI oftere, fordi de frygter, at lærere eller klassekammerater vil opfatte det som snyd.

Den frygt afspejler en større debat om, hvordan ny teknologi påvirker undervisningskulturen. Mette Kaagaard, CEO i Microsoft Danmark, påpeger, at denne diskussion ikke er ny. Da internettet blev udbredt i 1990'erne, opstod lignende bekymringer omkring informationsbrug og plagiering.

anbefalinger for ansvarlig brug af ai i skolen

Børne- og Undervisningsministeriet har fremlagt anbefalinger for, hvordan AI kan integreres ansvarligt i undervisningen. De væsentligste punkter inkluderer:

• At skoler formulerer klare retningslinjer og rammer for brug af generativ AI.
• At sikre, at AI-løsninger overholder GDPR og beskytter elevernes data.
• At lærere og skoleledelse får bedre kompetencer til at arbejde med AI i undervisningen.
• At eleverne lærer at bruge AI kritisk og med omtanke, og at forældrene inddrages i skolens tilgang til teknologien.

Disse tiltag skal hjælpe med at skabe en skolekultur, hvor AI ses som et læringsværktøj frem for en snydemetode. Det er vigtigt, at teknologien ikke erstatter den menneskelige dømmekraft, men at den bruges som et supplement til undervisningen.

læreres rolle og skolernes ansvar

AI-forsker Sine Zambach fra CBS understreger, at lærerne spiller en central rolle i at sætte klare rammer for brugen af AI. Når lærerne forstår teknologien og dens muligheder, kan de bedre vejlede eleverne og hjælpe dem med at undgå faldgruber. Det giver eleverne mulighed for at bruge AI som en sparringspartner, der kan forklare svære begreber og give feedback på opgaver.

På samme måde skal skolerne tage AI alvorligt og inkludere teknologien i deres pædagogiske planlægning, så den understøtter både faglighed og kreativitet. Det handler ikke kun om at forbyde eller tillade AI, men om at integrere den meningsfuldt i læringsprocessen.

praktiske eksempler på ai i undervisningen

Flere skoler eksperimenterer nu med AI-værktøjer i undervisningen. For eksempel kan elever bruge AI til at få forslag til litterære analyser, hjælp til matematiske beviser eller inspiration til kreative opgaver. Lærerne kan samtidig bruge AI til at tilpasse undervisningen til elevernes individuelle behov.

En interessant case er integrationen af AI i danskfaget, hvor elever kan få hjælp til at forbedre deres skriftlige fremstillinger, samtidig med at de lærer at identificere og rette fejl selv. Det øger både sproglige færdigheder og kritisk tænkning.

fremtidsperspektiver for ai i dansk uddannelse

Udviklingen peger på, at AI vil blive en endnu mere integreret del af undervisningen i de kommende år. Det stiller krav til både politikere, skoler og undervisere om at skabe rammer, hvor teknologien kan bruges etisk og effektivt.

For eksempel arbejder nogle forskere på at udvikle AI-værktøjer, der kan diagnosticere læringsvanskeligheder tidligt og dermed give bedre støtte til elever med særlige behov, som det også ses i ny AI teknologi revolutionerer diagnosticering af kvindesygdomme. Selvom konteksten er forskellig, viser det potentialet for, hvordan AI kan forbedre læringsmiljøet.

konklusion: hvordan sikrer vi en ansvarlig brug af ai i skolen?

AI er i dag en fast del af mange unges skoleliv, men det kræver en fælles indsats at sikre, at teknologien bruges på en måde, der fremmer læring og ikke snyd. Det handler om klare retningslinjer, kompetente lærere og en åben dialog mellem elever, forældre og skoler.

Ved at forstå AI som et støtteværktøj fremfor en erstatning for menneskelig indsats, kan vi skabe bedre læringsresultater og forberede unge på en fremtid, hvor digital kompetence er afgørende.

Vil du læse mere om teknologiens rolle i samfundet, kan du også finde inspiration i artiklen om dansk mand genskabt digitalt et nybrud i sorg og teknologi, som viser, hvordan digital innovation kan skabe nye muligheder inden for helt andre områder.