Inklusion af børn med autisme i folkeskolen: udfordringer og muligheder

introduktion til inklusion af børn med infantil autisme i folkeskolen

For mange familier markerer skolestart en ny og spændende begyndelse. Men for børn som seksårige Eddie Dufke, der har infantil autisme, kan overgangen til folkeskolen være forbundet med stor usikkerhed og bekymring. Eddie har de sidste to år modtaget 15 timers pædagogisk støtte om ugen i børnehaven, som nu ikke følger med til skolen. Denne artikel dykker ned i, hvilke udfordringer og muligheder der er for børn med autisme i folkeskolens inkluderende rammer, og hvorfor det er vigtigt, at kommuner og skoler prioriterer støtten korrekt.

hvad betyder inklusion i folkeskolen?

Børne- og Undervisningsministeriet definerer inklusion som en undervisningsform, hvor børn med særlige behov undervises sammen med deres jævnaldrende i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler. Målet er at sikre, at alle elever får mulighed for at deltage i både det faglige og sociale fællesskab samt oplever faglig progression og trivsel.

Kommuner som Helsingør, Randers og Odder har sat sig som mål, at flest mulige børn, uanset diagnoser eller udfordringer, skal inkluderes i folkeskolen. Men ambitionerne møder ofte praktiske vanskeligheder, især når ressourcerne er knappe.

udfordringer ved inklusion af børn med infantil autisme

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, advarer om, at mange folkeskoler ikke er tilstrækkeligt rustet til at inkludere børn med særlige behov. Han understreger, at selvom inklusion er et værdifuldt mål, kan manglende støtte få alvorlige konsekvenser for både børn med og uden diagnoser.

Infantil autisme kan påvirke koncentrationsevne og sociale færdigheder, som det ses hos Eddie Dufke, der ofte har brug for at trække sig og søge hjælp hos en voksen. Når støtten fjernes i skolen, risikerer barnet at blive overvældet, hvilket kan føre til stressreaktioner som at slå hovedet mod væggen eller lave høje lyde.

konsekvenser for barnet og familien

Sheryll Dufke, mor til Eddie, fortæller om frygten for, at manglende støtte kan skræmme hendes søn væk fra skolegangen. Familien har allerede oplevet, at overgangstilbuddet 'før-skole' var svært for Eddie, fordi han følte sig uden voksenkontakt og støtte, som han ellers havde haft i børnehaven.

Den manglende støtte påvirker ikke kun barnet, men også familiens hverdag. Forældre til børn med autisme bruger ofte mange ressourcer på at sikre tryghed og støtte uden for skoletiden.

hvad siger forskningen om inklusion og støtte?

Forskning viser, at børn med særlige behov trives bedre og klarer sig fagligt og socialt bedre, når de inkluderes i almen undervisning med tilstrækkelig støtte. Det kan f.eks. være et roligt undervisningsmiljø, motorisk undervisning, muligheden for at trække sig til et separat rum og et ensartet lydniveau.

Desværre viser tidligere forsøg med inklusion, at uden tilstrækkelige ressourcer og kompetencer kan det føre til øget skolefravær, nedsat trivsel og tilbagevenden til specialtilbud. Derfor er investering i skolepersonales kompetencer og flere støtte-ressourcer afgørende.

økonomiske aspekter og kommunale prioriteringer

Specialundervisning er dyr, og derfor ønsker flere kommuner at reducere udgifterne ved at inkludere flere børn i folkeskolen. For eksempel skal Randers Kommune spare millioner på specialtilbud og samtidig investere i flere lærere i indskolingen, så der kan være to voksne i klassen.

Men som Sheryll Dufke påpeger, kan det være fatalt at spare på støttetimer, da det kan gå ud over mange børns trivsel og læring, hvilket i sidste ende kan have negative konsekvenser for hele samfundet.

praktiske forslag til bedre inklusion

For at skabe succesfuld inklusion kræver det, at skolerne tilpasser rammerne og organiserer støtten på en måde, som tager hensyn til det enkelte barns behov. Dette kan inkludere:

• Fast tildeling af støttepersonale til børn med autisme.
• Etablering af rolige rum, hvor barnet kan trække sig tilbage.
• Uddannelse af lærere og pædagoger i autisme og inklusionsmetoder.
• Tilrettelæggelse af undervisning med fokus på struktur og forudsigelighed.
• Involvering af forældre og specialister i udarbejdelse af individuelle planer.

Et sådant helhedsorienteret fokus kan både forbedre barnets trivsel og læringsudbytte samt skabe en bedre skoleoplevelse for hele klassen.

familiernes håb og bekymringer

Trods udfordringerne håber familier som Dufkes, at skolens ledelse og medarbejdere vil udvikle klare planer for børn med behov for ekstra støtte. Det er afgørende, at disse børn ikke mister modet eller bliver marginaliseret, men føler sig trygge og inkluderede i skoledagen.

Der er også et bredere samfundsmæssigt ansvar for at sikre, at alle børn får en god start i skolen, som fremmer både faglige og sociale kompetencer. Det handler ikke bare om at spare penge, men om at investere i fremtiden for børn med særlige behov og deres familier.

konklusion: nødvendigheden af styrket inklusion i folkeskolen

Inklusion af børn med infantil autisme i folkeskolen er et vigtigt og værdifuldt mål, men det kræver målrettede ressourcer og kompetencer. Uden tilstrækkelig støtte kan børn som Eddie Dufke risikere at falde udenfor og miste skoleglæden.

Kommuner må lytte til både faglige eksperter og familier og prioritere den nødvendige støtte, så inklusion bliver en succes for alle elever. Det vil ikke blot styrke trivslen, men også sikre, at børn med særlige behov udvikler deres potentiale optimalt.

Læs også om trivselskommissionens anbefalinger for børn og unge, der understøtter vigtigheden af inkluderende miljøer i skolen.