Hvorfor Trump insisterer på told – økonomernes perspektiv

Introduktion til Trumps toldpolitik og dens økonomiske betydning

Donald Trumps toldpolitik har skabt forundring blandt økonomer verden over. Ved at opbygge toldmure bryder han med næsten 100 års gængs økonomisk tænkning, som understreger frihandelens fordele. Trods advarslerne har Trump hævdet, at tolden skal genoplive amerikansk industri, skabe flere job og mindske statsgælden. Men hvordan påvirker denne politik egentlig USA’s økonomi i praksis? Denne artikel gennemgår ekspertvurderinger og data, der belyser konsekvenserne.

Hvad er Trumps toldmur, og hvorfor blev den indført?

Den 2. april 2018 indførte Trump en 10 procents basistold på importerede varer fra hele verden, suppleret med yderligere straftold mod specifikke lande som Kina og EU. Formålet var at beskytte den amerikanske industri, der ifølge Trump var blevet ”voldtaget og plyndret” i årtier. Han kaldte dagen for indførelsen af toldmurene for ”Liberation Day” og lovede, at industrien ville blive genfødt.

Eksperter som Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet fremhæver dog, at brugen af told som økonomisk instrument ikke er set i denne skala siden før 2. verdenskrig, og at toldpolitikken typisk skaber usikkerhed og spændinger i økonomien.

Økonomiske konsekvenser af tolden – hvad siger tallene?

Efter fire måneder med de nye toldsatser begyndte tegn på økonomisk svækkelse at vise sig. Ifølge Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, er jobvæksten næsten gået i stå, især i industrisektoren, mens væksten samlet set er faldet i årets første halvår. Samtidig er inflationen steget, blandt andet fordi tolden direkte øger priserne på importerede varer, hvilket rammer forbrugerne hårdt.

Et eksempel på denne udvikling er de seneste jobtal fra juli, hvor væksten i nye stillinger uden for landbruget var væsentligt lavere end forventet, og tidligere måneders tal blev nedjusteret. Det tyder på, at toldpolitikken har en afsmittende effekt på økonomien.

Hvem betaler prisen for toldmurene?

Selvom Trump fremhæver, at tolden skal gøre USA rigere, er det i praksis amerikanske virksomheder og forbrugere, der ender med at betale prisen. Ifølge chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit Markets bliver den øgede toldomkostning ofte sendt videre i form af højere priser til forbrugerne. Dette kaldes også for ”front-loading”, hvor virksomheder lagrer varer før toldforhøjelser for at undgå ekstra omkostninger, men på sigt kan dette ikke opretholdes.

Det betyder, at den kortsigtede effekt på priser endnu ikke er fuldt synlig, men det forventes at ramme forbrugerne i stigende grad, hvilket kan dæmpe forbruget og dermed økonomisk vækst.

Eksperternes vurdering af de langsigtede udsigter

Alle interviewede økonomer er enige om, at Trumps toldpolitik sandsynligvis vil have en negativ effekt på den amerikanske økonomi på lang sigt. Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank beskriver det som en form for ”sivende punktering” i økonomien – ikke et pludseligt krak, men en gradvis svækkelse.

Frederik Engholm forventer, at tolden vil påvirke både forbruget og investeringerne negativt, men vurderer, at væksten taber momentum i et overkommeligt omfang. Las Olsen kalder det en unik situation, da det er første gang i næsten 100 år, at en moderne økonomi udsættes for så omfattende toldforhøjelser.

Kan toldpolitikken skabe flere jobs og løfte industrien?

Trump har lagt vægt på, at tolden skal genoplive amerikansk industri og skabe flere arbejdspladser. Men data peger på, at jobvæksten i industrien faktisk er faldet, mens job i sektorer som sundhed og undervisning fortsætter med at stige, ifølge Las Olsen. Mange virksomheder har også udvist tilbageholdenhed med investeringer og ansættelser, som Jeppe Juul Borre påpeger.

Det tyder på, at toldpolitikken ikke har haft den ønskede effekt på jobskabelsen i de berørte sektorer, og at effekten på industrien er mere negativ end positiv.

Hvad kan vi lære af Trumps toldkrig?

Trumps toldpolitik udfordrer den traditionelle økonomiske forståelse, men erfaringerne viser, at handelsbarrierer kan skabe mere usikkerhed og svække økonomien snarere end at styrke den. For danske læsere kan det være interessant at sammenligne med situationer, hvor afgifter på varer eksempelvis har påvirket priser og forbrug, som det ses i fjernelse af afgift på kaffe og chokolade lover lavere priser.

Det understreger, hvor følsom en moderne økonomi er over for ændringer i handelspolitik og skatter, og hvor vigtigt det er at følge udviklingen tæt for at forstå konsekvenserne for både virksomheder og forbrugere.

Konklusion: En økonomisk balancegang med usikre resultater

Samlet set viser analysen, at Trumps toldmur har skabt betydelig usikkerhed og begyndende økonomisk svækkelse i USA. Mens målet var at genoplive industrien og skabe vækst, peger eksperter på, at effekten snarere er faldende vækst, stigende priser og en svagere jobskabelse i de berørte sektorer. Det er en kompleks situation, hvor forbrugerne i sidste ende bærer en stor del af omkostningerne.

Det bliver spændende at følge, hvordan toldpolitikken udvikler sig fremover, og om USA vil justere kursen, når de økonomiske konsekvenser bliver endnu tydeligere. For danske og europæiske virksomheder kan det samtidig være relevant at følge, hvordan handelspolitik globalt påvirker markedet, som det også diskuteres i relation til baltisk forsvarslinje skal beskytte Nato mod russisk trussel.