Få indsigt i psykiatrisk erstatning og udfordringer i Randers

Introduktion til erstatningssager i psykiatrien i Randers

Den psykiatriske skandale i Randers har afsløret alvorlige fejl i behandlingen af psykisk syge patienter, hvor flere selvmord kunne være undgået. På trods af hundredvis af fejl er det kun 11 patienter eller pårørende, der indtil videre har fået tilkendt erstatning. Denne artikel dykker ned i, hvorfor så få søger erstatning, og hvilke systemiske udfordringer der præger processen.

Baggrund om Randers-komplekset og whistleblowerens rolle

Sagen startede for alvor, da en whistleblower i januar 2024 slog alarm om den daværende overlæges atypiske praksis på Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers. Allerede i 2019 var der blevet sendt advarsler til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor personalet udtrykte frygt for patienternes liv. Det kom frem, at mindst 580 behandlingsforløb lå under faglig standard, hvilket i flere tilfælde havde dødelige konsekvenser.

Overlæge Kristian Sloth blev efterfølgende hjemsendt, afskediget og politianmeldt, men Statsadvokaten har valgt ikke at rejse sag mod ham. Det understreger kompleksiteten og det omfangsrige ansvar i sådanne sager.

Hvorfor søger få patienter erstatning?

På trods af regionens egen vurdering af, at op mod 221 patienter kunne have krav på erstatning, har kun 160 ansøgninger nået Patienterstatningen, og kun 11 er blevet godkendt. Mange patienter med alvorlige psykiske lidelser har svært ved at overskue den komplicerede og bureaukratiske proces med at søge erstatning.

Birgitte Gabriel, som søgte på vegne af sit barnebarn med autisme og angst, beskriver processen som et ”kæmpe bureaukratisk værk”, hvor man skal gennemlæse hundredvis af sider med journaler og mails. Trods det hårde arbejde fik de afslag, hvilket efterlod dem både rystede og frustrerede.

Systemets vurdering og problemer med journaler

Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast, forklarer, at mange af sagerne omhandler manglende eller forkert medicinering og for tidlig udskrivelse. Selvom journalerne ofte er kortfattede og til tider mangelfulde, kan de dog identificere centrale fejl i behandlingen. Der gives også patienter fordel, hvis der er tvivl på dokumentationen.

Dette står i kontrast til kritikken om, at systemet ikke er gearet til psykisk syge, som har svært ved at navigere i ansøgningsprocessen. Ifølge Bedre Psykiatri giver afgørelserne ikke et retvisende billede af den reelle skade, da kun en brøkdel af de berørte patienter får hjælp.

Erstatningsregler og udfordringer for psykisk syge

En af de største udfordringer er de regler, som bruges til at vurdere erstatning. Beløbet baseres blandt andet på tabt arbejdsfortjeneste, men mange psykiatriske patienter har aldrig været i arbejde før deres sygdomsforløb. Dette medfører, at mange modtager lavere erstatning, selvom skaden er alvorlig.

Bedre Psykiatri opfordrer til et opgør med den nuværende praksis og efterlyser særlig fokus på psykisk syges særlige situation. De anbefaler, at sundhedsministeren genovervejer reglerne, så de bedre afspejler forholdene i psykiatrien.

Eksempler og konsekvenser af skandalen

Flere af de godkendte erstatningssager handler om selvmord, der med stor sandsynlighed kunne være undgået ved korrekt behandling. Det understreger alvoren og det menneskelige tab bag tallene.

Birgitte Gabriels barnebarn, der lider af autisme og angst, blev under indlæggelsen på Afsnit C mere syg, og oplevelsen præger ham stadig. Dette eksempel illustrerer, hvordan fejlbehandling kan forværre psykisk sygdom og føre til langvarige konsekvenser.

Hvordan kan processen forbedres?

• Forenkling af ansøgningsproceduren: At gøre det lettere for psykisk syge og deres pårørende at søge erstatning ved at reducere bureaukratiet.
• Særlige regler for psykiatri: Indførelse af erstatningsregler, som tager højde for psykisk syges særlige situation, herunder ikke-beskæftigelse.
• Bedre information og støtte: Aktiv vejledning til patienter og pårørende gennem hele processen, eventuelt med specialiserede rådgivere.
• Styrket opfølgning: Løbende evaluering af behandlingsforløb for at forebygge fejl og sikre kvalitet.

Afsluttende tanker og perspektiver

Den psykiatriske skandale i Randers er en vigtig påmindelse om, hvor sårbart psykiatriske patienter står i sundhedssystemet. At kun få får erstatning, trods dokumenterede fejl, understreger behovet for reformer både i behandlingspraksis og i erstatningssystemet.

Læs også vores artikel om Baltisk forsvarslinje skal beskytte Nato mod russisk trussel for at forstå, hvordan komplekse systemer kræver koordineret indsats, ligesom det er nødvendigt i psykiatrien.

For en dybere forståelse af juridiske aspekter i Danmark, kan du læse om er hjemmearbejde i fare efter Højesteretsdom om arbejdsskade, som giver indsigt i juridiske udfordringer, der også påvirker borgernes livskvalitet.

Det er essentielt, at vi som samfund sikrer, at psykisk syge får den nødvendige støtte og retfærdighed, når systemet svigter. En mere empatisk og tilpasset tilgang til erstatning vil være et skridt i den rigtige retning.