Droneforbud over Danmark rammer virksomheder hårdt
Droneforbuddet under EU-topmødet skaber store udfordringer for danske virksomheder inden for landbrug, energi og byggeri. Læs om konsekvenser og løsninger.
Redaktionen
Droneforbuddet under EU-topmødet og dets konsekvenser
Under EU-topmødet i Danmark er alle civile droner midlertidigt forbudt at flyve, og det mærkes tydeligt i flere danske erhverv. Forbuddet, som gælder i en uge, har skabt panik blandt dronepiloter og virksomheder, der er afhængige af droneteknologi i deres daglige drift. Særligt landbrug, energi og byggebranchen oplever store udfordringer, da droner spiller en central rolle i deres arbejdsprocesser.
Sådan påvirker droneforbuddet landbruget
Dronepilot og konsulent Andreas Rasmussen fra Agrovi fortæller, hvordan han dagligt bruger droner til at identificere ukrudt på markerne. Dronerne tager billeder, som via kunstig intelligens omdannes til detaljerede kort, så landmændene kun sprøjter præcist dér, hvor ukrudtet findes. Det er en metode, der kan reducere pesticidforbruget med op til 80 procent, hvilket både sparer penge og skåner miljøet.
Den midlertidige dronepause betyder, at mange landmænd risikerer at komme for sent med sprøjtningen. Albert Sonne Olesen, direktør og medstifter af Akson Robotics, som står bag droneværktøjet CropUp, forklarer, at forsinkelse på bare en uge kan gøre ukrudtet sværere at bekæmpe, fordi det kan have spredt sig yderligere eller visnet, hvilket forringer effektiviteten.
Eksempel på økonomiske og miljømæssige konsekvenser
Hvis dronerne ikke kan flyve til tiden, kan landbruget blive nødt til at bruge mere pesticid, hvilket øger både omkostninger og belastningen af miljøet. Desuden kan forsinkede sprøjtninger føre til lavere udbytte, hvilket rammer landmændenes indtjening hårdt.
Bygge- og energisektoren mærker også forbuddet
Droner anvendes ikke kun i landbruget. Ifølge Hakon Iversen, branchedirektør i DI Transport, er droner uundværlige i bygge- og anlægsbranchen samt energiforsyningen. Droner bruges til at inspicere kritisk infrastruktur som for eksempel Storebæltsbroen, hvor de hurtigt kan identificere skader med kameraer og sensorer, så reparationer kan igangsættes hurtigere.
Uden droner kan inspektioner tage længere tid, hvilket forsinker reparationer og kan føre til øgede omkostninger og sikkerhedsrisici. Derfor er en længerevarende dronepause problematisk for både virksomheder og samfundets infrastruktur.
Hvorfor blev droneforbuddet indført?
Forbuddet skyldes sikkerhedshensyn i forbindelse med, at Danmark er vært for EU-topmødet. Transportminister Thomas Danielsen understreger, at det er en ekstraordinær situation, der kræver særlige tiltag for at forhindre uautoriserede droner i at skabe usikkerhed. Han bekræfter dog, at forbuddet kun varer til fredag og ikke vil blive forlænget.
Overtrædelse af forbuddet kan føre til bøder eller fængsel i op til to år, men der er mulighed for at søge dispensation hos Trafikstyrelsen i særlige tilfælde.
Fremtidige løsninger og dronepolitik i Danmark
Hakon Iversen peger på behovet for en mere målrettet regulering af droneflyvning. Han foreslår etablering af et særligt luftrum for lovlige droner, hvor disse kan registreres og overvåges. Det vil gøre det lettere at skelne mellem lovlige og ulovlige droneflyvninger og dermed øge sikkerheden uden at skade erhvervslivets brug af droner.
Transportministeren er åben for at revurdere dronepolitikken på længere sigt, men understreger, at den nuværende situation er unik. For at skabe en bæredygtig droneindustri er det vigtigt med klare og forudsigelige regler, der både beskytter sikkerheden og understøtter erhvervslivets behov.
Hvor mange droner og operatører findes i Danmark?
Ifølge Trafikstyrelsen var der i januar 2025 registreret omkring 15.700 droneoperatører i Danmark. Det samlede antal droner vurderes til at ligge mellem 80.000 og 100.000. Det vidner om, hvor udbredt droneteknologien er, og hvor stor betydning den har for både private og erhverv.
Konklusion: Balancen mellem sikkerhed og erhvervslivets behov
Droneforbuddet under EU-topmødet viser tydeligt, hvor afhængige danske virksomheder er af droneteknologi. Samtidig understreger det vigtigheden af at finde løsninger, der både sikrer landets sikkerhed og muliggør fortsat innovation og effektivitet i erhvervslivet.
Det bliver afgørende for fremtidens dronepolitik at etablere klare regler og systemer, som kan forhindre misbrug uden at lægge unødvendige begrænsninger på virksomheder, der bruger droner til at skabe værdi for både økonomi og miljø.
For at læse mere om sikkerhed og internationale trusler, kan du besøge vores artikel om sikkerhedsgarantier til Ukraine tre scenarier og europæisk ansvar, der giver yderligere indblik i den komplekse sikkerhedssituation i Europa.
Hvis du interesserer dig for teknologi og innovation i Danmark, kan du også læse om ny AI teknologi revolutionerer diagnosticering af kvindesygdomme, som viser, hvordan teknologiske fremskridt skaber nye muligheder på tværs af sektorer.
