Valery Gerasimov og Ruslands hybride krigsførelse forklaret

introduktion til hybride krigsmetoder i Rusland

Den seneste tids droneoverflyvninger over Danmark har sat fokus på begrebet hybridkrig, som i stigende grad præger den internationale sikkerhedsdagsorden. Men hvad ligger der egentlig bag denne form for krigsførelse, og hvem står bag udviklingen af taktikkerne? For at forstå det, må vi se nærmere på Valery Gerasimov, Ruslands øverstbefalende for generalstaben, som i 2013 fremlagde en artikel, der har lagt fundamentet for den russiske hybride krig, vi kender i dag.

valery gerasimovs doktrin og dens oprindelse

Gerasimov beskrev i sin artikel "Videnskabens værdi ligger i fremsynethed" en ny krigsform, hvor grænserne mellem fred og krig er udviskede. Han argumenterede for, at militære og ikke-militære midler nu er integrerede dele af en samlet strategi, hvor politisk indblanding, information og økonomiske tiltag spiller en lige så vigtig rolle som traditionelle militære handlinger.

Inspireret af vestlige metoder under farverevolutionerne og Det Arabiske Forår, tog Gerasimov taktikker udviklet under Sovjetunionen og kombinerede dem med moderne strategisk tænkning. Han pegede på, at destabilisering af et samfund gennem eksempelvis økonomiske sanktioner, støtte til prorussiske partier og desinformation kan være mindst lige så effektivt som konventionelle angreb.

hvordan hybridkrig fungerer i praksis

Hybridkrig er karakteriseret ved en kombination af skjulte militære operationer, cyberangreb, propaganda og økonomisk pres. I Danmark har vi set eksempler på dette med de seneste droneoverflyvninger, som mange eksperter peger på som en russisk handling for at skabe usikkerhed og mistillid i befolkningen.

Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, forklarer, at formålet med denne form for krig er at splitte befolkningen og underminere tilliden til de politiske ledere. Det sker blandt andet ved at sprede falske nyheder, støtte prorussiske aktører og skabe uro i samfundet. Denne strategi blev tydelig under konflikten i Ukraine, men rammer nu også lande som Danmark, der hidtil har haft en bred opbakning til Ukraine.

eksempel på hybride angreb i Danmark

De ukendte droner, som har fløjet over danske lufthavne, er et konkret eksempel på hybridkrig. Selvom det endnu ikke er bekræftet, hvem der står bag, peger meget på Rusland som aktør. Formålet er ikke nødvendigvis at forårsage direkte skade, men at sende et signal om russisk kapacitet og samtidig skabe frygt og usikkerhed.

Det kan sammenlignes med tidligere tilfælde, hvor hackerangreb mod kritisk infrastruktur eller misinformation har haft til formål at destabilisere og påvirke samfund. Denne taktik er velkendt og udgør en reelt trussel mod Danmarks sikkerhed.

økonomiske og politiske konsekvenser af hybridkrig

Hybridkrig påvirker ikke kun sikkerheden, men også økonomien og den politiske stabilitet. Rusland kæmper eksempelvis selv med økonomiske udfordringer, hvor krigen i Ukraine, sanktioner og angreb på energiinfrastruktur sætter landet under pres. Ifølge eksperter er den russiske økonomi på kanten af recession, og fortsatte militære engagementer kan være svære at opretholde.

For Danmark og resten af Europa betyder det, at vi skal være forberedte på langvarige og komplekse trusler. Det gælder både cyberangreb, misinformation og strategiske overflyvninger. Det understreger også nødvendigheden af at styrke vores forsvar og cybersikkerhed samt at fastholde den politiske enighed, som har præget støtten til Ukraine indtil nu.

sådan kan Danmark styrke sit forsvar mod hybride trusler

For at imødegå hybridkrig er det vigtigt at øge både den teknologiske overvågning og den offentlige opmærksomhed. Det indebærer investering i avancerede overvågningssystemer, styrkelse af cyberforsvaret og uddannelse af både myndigheder og befolkning i at genkende misinformation.

Den danske regering har allerede taget initiativer for at forbedre beredskabet mod hybride trusler. Men det er også afgørende, at borgerne forstår trusselsbilledet. Eksempelvis kan man lære mere om, hvordan man beskytter sig mod falske nyheder og cyberangreb, hvilket er essentielt for at bevare samhørigheden i et samfund.

interne ressourcer og samarbejde

Et godt eksempel på lokal indsats er samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private aktører for at sikre kritisk infrastruktur. Samtidig bør Danmark fortsætte med at styrke samarbejdet med nabolande og EU for at koordinere indsatsen mod hybride angreb.

Læs også om, hvordan regeringen sænker elafgiften som et led i at styrke den økonomiske modstandskraft i Danmark.

konklusion: hybridkrig er en vedvarende trussel

Valery Gerasimovs doktrin har ændret den måde, vi forstår krig på – fra traditionelle slagmarker til en kompleks blanding af militær, politisk, økonomisk og informationskrig. Hybridkrig er ikke kun en fjern trussel, men noget, der påvirker Danmark direkte gennem blandt andet droner og cyberangreb.

Det er derfor afgørende, at vi fortsat investerer i vores forsvar og samfundets robusthed. At forstå Gerasimovs teori og Ruslands strategi hjælper os med at være bedre forberedte på fremtidige udfordringer og sikre Danmarks sikkerhed i en tid med nye trusler.

Vil du læse mere om aktuelle internationale konflikter og deres indvirkning, kan du finde interessante perspektiver i artiklen om Dobropillja – en by i krigens skygge.