Trump og kontroversen om USA’s historiefortælling i museerne

introduktion til trumps historiske reformer i museerne

Donald Trump har været centrum for en intens debat i USA efter hans beslutning om at ændre, hvordan amerikansk historie præsenteres i nationale museer og monumenter. Med et ønske om at fokusere på patriotisme og positive aspekter af landets fortid, har Trump-administrationen beordret en gennemgang af udstillinger, der omtaler slaveri, kolonisering og andre kontroversielle emner.

Denne artikel dykker ned i baggrunden for denne beslutning, dens konsekvenser og den offentlige reaktion, der har fulgt. Vi ser også nærmere på et berømt fotografi, som illustrerer slaveriets brutalitet, og hvordan det er blevet et symbol i debatten.

det piskede ryg: et symbol på slaveriets brutalitet

Det mest omtalte billede i denne sammenhæng er ’Den piskede ryg’ fra 1863, der viser den tidligere slave Peter med en ryg dækket af store, hævede piskesår. Billedet, taget af William D. McPherson og J. Oliver, blev bredt distribueret under Den Amerikanske Borgerkrig og hjalp med at udbrede forståelsen af slaveriets grusomhed i sydstaterne.

Dette fotografi er ikke kun et historisk dokument, men også et stærkt symbol på de mørke kapitler i amerikansk historie. Alligevel blev det ifølge flere medier en del af Trumps ordre om at gennemgå og muligvis fjerne materiale, der anses for at fokusere for negativt på USA’s fortid.

trumps dekret og museernes rolle i historien

I marts 2020 underskrev Trump et præsidentielt dekret med titlen ’Genopretning af sandhed og fornuft i amerikansk historie’. Dekretet kræver, at nationale historiske steder og museer præsenterer en historie, der fremhæver nationale værdier og ikke er gennemsyret af politisk ideologi.

Formålet er ifølge Trump og hans administration at skabe en mere patriotisk fortælling, som anerkender landets succeser og ikke alene de mørke kapitler som slaveri og diskrimination. Det har ført til en række anbefalinger om at ændre eller fjerne udstillinger, der anses for at give et negativt billede af USA.

kritik og modstand mod ændringerne

Beslutningen har mødt bred kritik fra historikere, organisationer og befolkningen. Mange mener, at det er umuligt og uhensigtsmæssigt at forsøge at skjule eller nedtone slaveriets betydning i amerikansk historie, da det er en grundlæggende del af landets udvikling.

Stephanie McCurry, professor ved Columbia University, understreger, at slaveriet ikke kan fjernes fra historien, da det er uadskilleligt fra USA’s identitet. Det er vigtigt at konfrontere denne del af fortiden for at lære af den, ikke skjule den.

Organisationer som National Parks Conservation Association understreger vigtigheden af at bevare historiske optegnelser som ’Den piskede ryg’ for at sikre, at fremtidige generationer forstår slaveriets brutalitet og landets udvikling.

andre eksempler på ændringer og debat om historiefortælling

Trump-administrationen har også rettet fokus mod andre udstillinger, som ifølge dem fremstiller USA i et dårligt lys. For eksempel kritiserede Trump Smithsonian-museerne for at fokusere for meget på slaveri og racisme og for lidt på landets succeser og fremtid.

Det Hvide Hus offentliggjorde en liste over værker og skilte, der skulle ændres, herunder information om behandlingen af oprindelige folk og sorte slaver. En velkendt udstilling på American History Museum, som viser migranter ved grænsemuren, blev også kritiseret for at antyde, at USA’s grundlæggere frygtede ikke-hvid indvandring.

Flere medier rapporterede, at sådanne udstillinger blev taget ned eller ændret, hvilket har skabt bekymring om censur og revision af historien.

hvorfor er det vigtigt at bevare en sandfærdig historiefortælling?

Historieformer spiller en central rolle i, hvordan en nation forstår sig selv og sine værdier. At forsøge at skjule eller ændre historiske fakta kan føre til en begrænset eller fordrejet forståelse, som ikke anerkender de fejl og uretfærdigheder, der har præget fortiden.

At bevare materiale som ’Den piskede ryg’ og andre udstillinger om slaveri og kolonisering giver mulighed for refleksion, læring og dialog om, hvordan fortiden har formet nutiden.

Et eksempel kan ses i Danmark, hvor debatten om fortidens slavehandel og kolonisering også har betydning for den nationale selvforståelse. Læs mere om tilsvarende diskussioner i andre sammenhænge, som for eksempel i artiklen om en ny verdensorden uden for Washingtons kontrol.

konsekvenser for museer og offentligheden

For museerne betyder Trumps politik en udfordring i at balancere mellem patriotiske fortællinger og en ærlig fremstilling af historien. Smithsonian-museerne og den nationale parktjeneste er under pres for at tilpasse deres udstillinger uden at miste deres troværdighed.

Public engagement er også berørt, da mange borgere ønsker adgang til en nuanceret historie, der ikke forskønner fortiden. Debatten om museernes rolle i samfundet fortsætter, og det bliver spændende at følge, hvordan denne balance vil udvikle sig.

For en bredere forståelse af, hvordan historiske og nutidige konflikter kan påvirke samfund, kan man læse om Putins uenighed om Ruslands økonomi afsløret for åben mikrofon, som giver indsigt i internationale magtspil.

afsluttende tanker og perspektiver

Donald Trumps forsøg på at ændre USA’s historiefortælling i museerne er et eksempel på, hvordan historie ofte bliver en arena for politiske og kulturelle kampe. Mens ønsket om at fremhæve nationale styrker er forståeligt, er det essentielt at opretholde en ærlig og komplet historisk fortælling.

Det berømte billede af ’Den piskede ryg’ vil fortsat være et vigtigt symbol på slaveriets brutalitet, og det repræsenterer nødvendigheden af at konfrontere fortiden for at skabe en bedre fremtid. At censurere eller fjerne sådanne historiske beviser kan skade både forståelsen af fortiden og den nationale dialog.

For mere dybdegående analyser om aktuelle globale og nationale udfordringer, kan du også læse vores artikel om iltsvindet i danske farvande truer havets økosystemer, som viser, hvordan miljøspørgsmål spiller en rolle i nutidens politiske landskab.