Tidligere minkformand får 400 millioner kroner i erstatning

Introduktion til minkbranchens krise og erstatningssager

I kølvandet på coronapandemien oplevede Danmarks minkbranche en hidtil uset krise, da et bredt politisk flertal besluttede at aflive alle mink. Denne beslutning har medført en af de største erstatningsudbetalinger i dansk historie. Den tidligere formand for Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, står til at modtage mindst 400 millioner kroner i erstatning – det højeste beløb til dato blandt minkavlerne.

Baggrund for nedlukningen af minkbranchen

Beslutningen om at aflive alle mink i Danmark blev truffet i november 2020 af statsminister Mette Frederiksen, der på et pressemøde begrundede det med frygt for en muteret coronavirusvariant. Beslutningen manglede dog den nødvendige lovhjemmel, hvilket har ført til stor debat og politisk uro. Siden da har Folketinget forhandlet en omfattende kompensationspakke for minkavlerne.

Lovhjemmel og politisk efterspil

Det blev senere konstateret, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at iværksætte den samlede aflivning, hvilket resulterede i en hastevedtagelse af nye regler. Sagen førte til afgangen af tidligere fødevareminister Mogens Jensen og har været genstand for både en kommissionsundersøgelse og en tjenestemandssag med deltagelse af en tidligere højesteretspræsident.

Erstatningsaftalens omfang og betydning

Den politiske aftale, der blev indgået i 2021 mellem Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance, sikrer samlet set cirka 29,5 milliarder kroner til minkavlerne og tilknyttede nedrivningsopgaver. Halvdelen af beløbet er allerede udbetalt, og det er det største erstatningsbeløb, Danmark har set i nyere tid.

Erhvervsministeriet havde oprindeligt vurderet, at erstatningskravene kunne løbe op i otte milliarder kroner, hvis sagen var blevet ført ved domstolene. Den politiske løsning har således betydet en langt større økonomisk udgift for staten.

Minkavlernes økonomiske situation før krisen

Mange minkavlere var i økonomiske vanskeligheder og i underskud årene før nedlukningen. Derfor har erstatningerne ikke kun været et spørgsmål om kompensation for tabt produktion, men også en vigtig faktor for branchens overlevelse. Tage Pedersen, som formand for Kopenhagen Fur, repræsenterede en af branchens mest betydningsfulde stemmer i denne periode.

Eksempel på erstatningsmodtager: Tage Pedersen

Tage Pedersen, der ledede Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyravlerforening under coronakrisen, var oprindeligt tildelt en erstatning på 297 millioner kroner. Ny aktindsigt har dog afsløret, at dette beløb er steget til mindst 400 millioner kroner og muligvis kan vokse yderligere. Det gør ham til den enkeltperson, der modtager den største erstatning i sagen.

Dette illustrerer, hvor komplekst og dynamisk erstatningsudbetalingsprocessen har været, hvor løbende vurderinger og nye oplysninger har ændret beløbene.

Fremtiden for minkavl i Danmark

Selvom der blev indført et midlertidigt forbud mod minkavl, blev det igen tilladt fra 1. januar 2023. Alligevel har få avlere genoptaget produktionen, da alle avlsdyr blev aflivet, og branchen har mistet mange af sine tidligere aktører. Branchen står således foran en genopbygning, som kan blive langvarig og udfordrende.

Det er vigtigt at følge udviklingen tæt, især fordi minkbranchen historisk har været en betydningsfuld del af Danmarks eksport og landbrug.

Politisk og offentlig debat om erstatningerne

Erstatningsaftalen har været genstand for debat, både hvad angår størrelsen på udbetalingerne og den politiske håndtering af sagen. Statsminister Mette Frederiksen har fastholdt, at aftalen blev indgået i Folketinget, og at der er etableret et system for at sikre korrekte erstatningsudbetalinger.

Mediet Zetland har peget på, at minkavlere tidligere har haft indflydelse på andres erstatningssager, men regeringen har sikret, at minkavlere fremover ikke deltager i erstatningskommissionerne for at undgå interessekonflikter.

Konklusion og perspektiver

Nedlukningen af minkbranchen i Danmark er et unikt eksempel på, hvordan en sundhedskrise kan få vidtrækkende konsekvenser for både erhverv og politik. Erstatningsudbetalingerne viser, hvordan staten har prioriteret at støtte en hårdt ramt branche, men også hvor komplekst det kan være at balancere lovgivning, sundhed og økonomi.

For flere nyheder om politiske afgørelser og deres konsekvenser, kan du læse mere om en ny verdensorden uden for Washingtons kontrol og vuelta a espana i krise kan løbet gennemføres efter demonstrationer.

Som afslutning kan det nævnes, at minkkrisen også fremhæver behovet for klare retningslinjer i krisesituationer og en bedre dialog mellem politikere, erhvervsliv og borgere for at sikre tillid og gennemsigtighed i beslutningsprocesser.