Regeringen vil forbyde sociale medier for børn under 15 år

indledning: hvorfor fokus på sociale medier og børn

Debatten om børns brug af sociale medier er intensiveret markant i Danmark. Regeringen har netop annonceret et forslag om at forbyde børn under 15 år at oprette profiler på flere sociale medieplatforme. Initiativet skal beskytte børn mod skadeligt indhold og digitale risici, som mange eksperter mener stjæler barndommen og påvirker trivsel negativt.

Dette skridt kommer efter, at flere undersøgelser har vist, at danske børn ofte er aktive på sociale medier lang tid før den nuværende minimumsalder på 13 år, hvilket har rejst bekymringer hos både politikere, forældre og pædagoger.

baggrunden for regeringens forslag

Statsminister Mette Frederiksen fremhævede i sin åbningstale i Folketinget, at mobiltelefoner og sociale medier i dag stjæler børns barndom. Ifølge tal fra Børns Vilkår har hele 94 procent af danske børn i 7. klasse haft en profil på et socialt medie, inden de var fyldt 13 år. Det understreger, at mange børn på trods af eksisterende aldersgrænser allerede er dybt engagerede i digitale platforme.

Regeringens fokus er derfor at hæve aldersgrænsen til 15 år for at give børn længere tid til at udvikle sig uden de digitale påvirkninger, som kan være skadelige. Digitaliseringsminister Caroline Stage har tidligere omtalt dette som et 'nybrud' i dansk digital politik, da EU-Kommissionen i juli 2023 åbnede mulighed for national fastsættelse af aldersgrænser.

hvordan fungerer aldersgrænser i dag og udfordringerne

De fleste sociale medier, inklusiv populære platforme som TikTok, Instagram og Facebook, fastsætter i dag en minimumsalder på 13 år for at oprette profil. Alligevel omgår mange børn denne regel, enten ved at angive en forkert fødselsdato eller gennem forældres tilladelse.

En væsentlig udfordring i praksis er håndhævelsen af disse aldersgrænser. Sociale medieplatforme har begrænsede muligheder for troværdigt at verificere brugernes alder, og det digitale miljø gør det nemt at oprette flere profiler. Samtidig eksponeres børn allerede tidligt for problematisk eller seksuelt indhold, hvilket også blev påpeget i en nylig artikel om, hvordan TikTok leder børn til seksuelt indhold med få klik.

forældres rolle og ansvar

Regeringen foreslår dog, at forældre skal kunne give samtykke til børn fra 13 år, hvis de ønsker at lade dem bruge sociale medier. Dette understreger behovet for et stærkt samarbejde mellem forældre og politikere for at sikre børns digitale trivsel.

Forældre opfordres til at være aktive i deres børns digitale liv, for eksempel ved at følge med i, hvilke platforme børnene bruger, og hvilke typer indhold de møder. At skabe klare regler og dialog i hjemmet kan være en afgørende faktor for, hvordan børn navigerer sikkert i den digitale verden.

hvad siger eksperterne om aldersgrænser og børn?

Flere eksperter har advaret mod, at sociale medier kan have negative konsekvenser for børns mentale sundhed, selvværd og sociale udvikling. En undersøgelse fra Børns Vilkår peger på øget stress og angst relateret til sociale mediers krav og eksponering for upassende indhold.

Digitaliseringseksperter mener, at en aldersgrænse på 15 år kan give børn mere tid til at modnes og udvikle kritisk sans, før de træder ind i den digitale offentlighed. Men de påpeger også, at lovgivning alene ikke løser alle problemer. Det kræver også bedre digital undervisning i skolerne og styrket regulering af platformenes ansvar.

eu-kommissionens rolle og nationale initiativer

EU-Kommissionens nye retningslinjer giver nu medlemslandene mulighed for at fastsætte egne aldersgrænser for sociale medier. Danmark er blandt de første, der overvejer at udnytte denne mulighed. Det åbner for, at danske politikere kan tilpasse reglerne til nationale behov og kulturelle forhold.

Det er dog vigtigt at bemærke, at regeringens forslag endnu ikke er implementeret, og at konkrete regler og håndhævelsesmekanismer stadig skal diskuteres i Folketinget. Ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage kan det endda trække ud til næste folketingsår, hvilket kan komme i konflikt med kommende valg.

hvad betyder forbuddet for børn og samfundet?

Hvis forbuddet vedtages, vil det ændre danske børns digitale hverdag markant. For mange børn kan det betyde færre timer på sociale medier og mere tid til fysisk leg, kreativ udfoldelse og personlige relationer uden for nettet.

Der er dog også bekymringer om, at børn kan føle sig ekskluderede socialt, hvis de ikke må deltage på de samme platforme som deres jævnaldrende. Det stiller krav til skoler og forældre om at skabe alternative fællesskaber og sikre, at børn ikke mister sociale forbindelser.

mulige konsekvenser for sociale medier

Platforme, der rammes af en aldersgrænse på 15 år, kan opleve færre unge brugere i Danmark, hvilket kan påvirke deres strategi og indholdstilpasning. Samtidig kan det presse sociale medier til at udvikle bedre værktøjer til aldersverifikation og øget ansvarlighed over for børns trivsel.

konklusion: vejen frem for børns digitale trivsel

Regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen til 15 år på sociale medier markerer et vigtigt skridt i bestræbelserne på at beskytte danske børn mod digitale risici. Det rejser dog komplekse spørgsmål om implementering, forældrenes ansvar og sociale konsekvenser, som skal håndteres med omtanke.

For at sikre en balanceret tilgang bør lovgivningen kombineres med øget digital undervisning, forældrevejledning og platformenes aktive indsats for at skabe trygge digitale rum.

Læs også om model gik catwalk med palæstinensisk flag uden tøjmærkets viden og andre aktuelle nyheder på PressNews, hvor vi dækker vigtige samfundsemner med fokus på dansk og international udvikling.