Orbáns EU-kritiske linje breder sig i Europa

Introduktion til den nye tendens i Europa

Europa oplever i disse år en voksende udfordring mod den traditionelle EU-konsensus, hvor flere lande og ledere tager en mere kritisk og nationalistisk tilgang til EU-samarbejdet. En markant figur i denne udvikling er Tjekkiets nyvalgte premierminister, Andrej Babis, hvis politik bringer Centraleuropa tættere på den EU-skeptiske linje, som Ungarns Viktor Orbán og Slovakiets Robert Fico repræsenterer.

Andrej Babis' politiske comeback og profil

Andrej Babis, der vandt parlamentsvalget med cirka 30 procent af stemmerne, er en kontroversiel personlighed i europæisk politik. Selvom han betegner sig som pro-europæisk og pro-NATO, tiltrækker hans valgplatform især vælgere med løfter om lavere skatter, lavere pensionsalder og energiprisstabilisering. Babis har opbygget en enorm formue gennem sit landbrugskonglomerat Agrofert og er kendt for at have en lang række korruptionsanklager hængende over sig, herunder mistanke om EU-bedrageri.

Det paradoksale, som den tjekkiskfødte journalist Öta Tiefenböck påpeger, er, at en af landets rigeste personer nu lover at tage sig af samfundets svageste. Babis’ ambitioner strækker sig langt – han ønsker at sikre sin plads i Tjekkiets historiebøger som en betydningsfuld politisk aktør.

Babis’ Ukraine-politik og dens europæiske konsekvenser

En af de mest markante brud med tidligere tjekkiske regeringers politik er Babis’ holdning til Ukraine-krigen. Selvom Tjekkiet har modtaget det største antal ukrainske flygtninge pr. indbygger i EU og tidligere stod bag initiativer om støtte til Ukraine, signalerer Babis nu, at han vil ophæve ammunitionsleverancer og bremse støtten.

Denne linje falder sammen med politikken i Ungarn og Slovakiet og skaber bekymring blandt proeuropæiske ledere. TV 2’s Europa-korrespondent Jesper Steinmetz understreger, at jo flere lande der vælger ledere, som går imod den fælles europæiske konsensus – især i forhold til Ukraine – desto sværere bliver det at opretholde en samlet EU-politik.

Et stærkere nationalistisk Centraleuropa

Babis’ valg gør den centraleuropæiske konservative stemme mere udtalt i EU. Sammen med Orbán og Fico udgør han en magtfaktor, der både internt i EU-Parlamentet og på nationalt plan udfordrer det etablerede samarbejde. Gruppen Patriots for Europe, som Babis er medstifter af, inkluderer også højreradikale partier som Alternative für Deutschland (AfD) og Polens Lov og Retfærdighedsparti.

Dette samarbejde peger mod en styrkelse af nationalistiske og euroskeptiske kræfter, som forventes at præge EU’s politik i de kommende år. Öta Tiefenböck vurderer, at netop samarbejdet mellem Tjekkiet og Slovakiet vil blive styrket markant.

Højrefløjens fremmarch i Europa

Ud over Centraleuropa kan man se lignende tendenser i flere andre europæiske lande. Nigel Farages Reform UK gør sig bemærket i Storbritannien, mens Marine Le Pens Rassemblement National i Frankrig fører i meningsmålingerne, og AfD udfordrer i Tyskland. Baggrunden for denne højredrejning varierer fra land til land: I Tjekkiet er det høje leveomkostninger, i Frankrig og Tyskland er det migration og integration, som fylder mest i vælgernes bekymringer.

Jesper Steinmetz forklarer, at mange almindelige borgere føler, at politikerne burde fokusere mere på deres ønsker og behov end på migranternes, uanset om disse kommer fra Ukraine eller Mellemøsten. Det er en menneskelig reaktion på pres og usikkerhed i hverdagen.

Den politiske fremtid for Babis og Tjekkiet

Babis har annonceret, at han vil forsøge at danne en mindretalsregering med støtte fra mindre højrefløjspartier, som også er euroskeptiske. Det kan blive nødvendigt for at sikre parlamentarisk flertal, men det gør også Tjekkiets politiske kurs mere uforudsigelig.

Selvom Babis har ry for at kunne bløde op, når situationen kræver det, er det tydeligt, at han vil placere Tjekkiet i en mere nationalistisk og EU-kritisk kontekst. Det kan få betydelige konsekvenser for landets rolle i EU og det europæiske samarbejde.

Konklusion og perspektiver

Babis’ sejr og den voksende højredrejning i Europa illustrerer et skift i den politiske dynamik, hvor national suverænitet, skepsis over for centraliseret magt og bekymringer om migration og økonomi præger vælgerne. Denne udvikling udfordrer EU’s evne til at handle samlet, især i forhold til Ukraine-krigen og sanktioner mod Rusland.

Det bliver afgørende at følge, hvordan denne nye politiske konstellation udvikler sig, og hvilken indflydelse den får på Europas fremtid. For at forstå disse bevægelser bedre kan man også læse om prins Joachim og kongehusets nye rolle i en foranderlig verden eller følge flere nyheder i vores artikler.