Kerteminde-borgere betaler selv for stormflodsmur på 425 meter
65 husstande i Kerteminde betaler 400.000 kr. for en mobil stormflodsmur. Eksperter og politikere diskuterer ansvar for kystsikring i Danmark.
Redaktionen
introduktion til borgere, der finansierer stormflodsmur
I Kerteminde har 65 husstande taget sagen i egen hånd og samlet cirka 400.000 kroner for at investere i en mobil stormflodsmur på 425 meter. Ideen er at beskytte deres boliger mod oversvømmelser ved stormflod, men den lokale løsning rejser et vigtigt spørgsmål: Skal det alene være borgerne, der betaler for kystsikring?
hvad består den mobile stormflodsmur af?
Muren består af sammenkoblede elementer, der kan opstilles hurtigt, når der varsles stormflod. Den opbevares hos Beredskab Fyn og kan samles af lokale frivillige på cirka to timer, fortæller husejer Merete Horn Reeckmann. Det praktiske setup giver borgerne en følelse af sikkerhed, men det økonomiske ansvar er tungt.
økonomisk ansvar og kritik fra eksperter
Professor i klima og økonomi ved DTU, Kirsten Halsnæs, påpeger, at det ikke er rimeligt, at kun de berørte husejere betaler for beskyttelsen. Stormflodens konsekvenser rammer hele samfundet, ikke kun enkeltstående boliger. Derfor burde udgifterne fordeles bredere mellem stat, kommuner og boligejere.
Dette perspektiv understøttes af miljøminister Magnus Heunicke, der i en udtalelse til DR fremhæver et "fælles ansvar". Ifølge ham er der også en regning for de, der bor i første række, men initiativerne og de tekniske løsninger skal deles. Han håber på en politisk aftale om finansiering inden for få uger i forbindelse med regeringens accelerationspakke til kystsikring.
regeringens accelerationspakke og politiske forhandlinger
I august lancerede regeringen en accelerationspakke på 900 millioner kroner, som skal sætte fart på kystsikringsprojekter landet over. Midlerne skal sikre, at byer og kystnære områder bedre kan modstå de stigende udfordringer fra klimaforandringer og ekstremt vejr.
Folketingets partier forhandler fortsat om, hvordan udgifterne skal fordeles, og hvor pengene skal komme fra. Den politiske diskussion inkluderer balancen mellem statslige tilskud og lokale bidrag fra borgere og kommuner.
lokale initiativer som supplement til statslig indsats
Selvom den samlede finansiering endnu ikke er på plads, viser Kertemindes eksempel, hvordan lokale borgere kan handle proaktivt. Initiativet med den mobile mur skaber en model for andre kystsamfund, der ønsker hurtige og fleksible løsninger.
Frivillige beredskaber og lokal organisering er vigtige elementer, men de kan ikke stå alene. For at opnå langsigtet og bæredygtig kystsikring kræves samarbejde mellem lokale, kommunale og statslige aktører.
hvorfor er kystsikring vigtig for hele samfundet?
Stormfloder og oversvømmelser truer ikke kun private hjem, men også infrastruktur, erhvervsliv og offentlig sikkerhed. Uden effektiv kystsikring kan konsekvenserne blive omfattende og dyre for hele byen eller regionen.
Dette understøttes af statistikker fra tidligere stormflodshændelser, som for eksempel stormfloden i Nyborg i 2017, hvor store dele af byen blev påvirket. Sådanne hændelser viser, at investering i beskyttelse er nødvendig for at sikre samfundets robusthed mod fremtidens klimatrusler.
hvordan kan Danmark sikre en retfærdig fordeling af udgifter?
En bæredygtig model for kystsikring bør baseres på et princip om solidaritet, hvor både staten, kommuner og private bidrager passende til finansieringen. Det betyder, at der bør etableres statslige støtteordninger, som kan aflaste de mest udsatte borgere.
Desuden kan innovative løsninger og teknologier, som Danmarks kvantecomputer Magne, bidrage til bedre klimamodellering og planlægning af fremtidige sikringsprojekter. Læs mere om Danmarks kvantecomputer Magne en revolution for teknologi og forskning for indsigt i, hvordan teknologi understøtter klimaforberedelser.
konklusion og fremtidige perspektiver
Kertemindes borgere viser vejen med deres fælles investering i en mobil stormflodsmur, men det er klart, at kystsikring ikke kan hvile alene på enkeltpersoner. En fælles indsats er nødvendig for at sikre, at alle i samfundet er beskyttet mod klimaforandringer og ekstremt vejr.
Mens politikerne arbejder på en aftale om accelerationspakken, bør lokale initiativer som denne kombineres med statslige og kommunale tiltag for at skabe tryghed og økonomisk retfærdighed. Det er en vigtig del af Danmarks klimaindsats, som også hænger sammen med større globale spørgsmål om ansvar, eksempelvis i forbindelse med sikkerhedsgarantier til Ukraine tre scenarier og europæisk ansvar.
Spørgsmålet om, hvem der skal betale for klimaforandringernes konsekvenser, er komplekst, men nødvendigt at tage stilling til nu – før næste stormflod rammer.
