Filippinske sygeplejerskers kamp mod udnyttelse i Danmark

introduktion til sagen om udnyttelse af filippinske sygeplejersker

Tre filippinske sygeplejersker rejste til Danmark med håbet om et bedre arbejdsliv, men endte i en situation præget af udnyttelse og tvangsarbejde. De arbejdede for BPA Pro Team, et handicaphjælperfirma ledet af John Hansen, og påstår, at de blev tvunget til at arbejde lange timer uden betaling for overarbejde og i en nedværdigende atmosfære. Denne artikel dykker ned i deres oplevelser og den danske BPA-ordning, som skulle sikre borgerstyret personlig assistance, men som i denne sag blev misbrugt.

baggrunden for drømmen om arbejde i Danmark

Abigail Yamon, den ældste af syv søskende, har i årevis arbejdet i udlandet for at forsørge sin familie på Filippinerne. Hun søgte jobbet hos John Hansen efter anbefaling fra en tidligere kollega, da lønnen og arbejdsbetingelserne i Danmark syntes langt bedre end i Qatar, hvor hun tidligere arbejdede som sygeplejerske. Drømmen om en god work-life balance og økonomisk støtte til familien var stærk, men virkeligheden viste sig at være en helt anden.

hvad er bpa-ordningen, og hvordan skulle den fungere?

BPA (Borgerstyret personlig assistance) er en dansk støtteordning, der giver handicappede borgere mulighed for at leve et selvstændigt liv ved at ansætte hjælpere, som de selv kan styre. Kommunerne bevilger midler til løn og administration, og ofte hjælper firmaer med den praktiske håndtering. Ordningen dækker blandt andet løn, pension og øvrige udgifter for handicaphjælperne.

Ved udgangen af 2024 var omkring 1.700 danskere omfattet af BPA-området, og kommunerne brugte cirka 2,5 milliarder kroner på området i 2022. Et korrekt fungerende BPA-system skal sikre, at borgeren får den hjælp, vedkommende har brug for, og at hjælperne får ordentlig løn og arbejdsvilkår. Desværre peger denne sag på alvorlige svigt.

de filippinske sygeplejerskers oplevelser hos john hansen

Abigail, sammen med to andre sygeplejersker, Maria og Christina, blev ansat som handicaphjælpere hos John Hansen og boede i hans lejlighed. De beskriver et miljø, hvor de blev behandlet som rengøringsslaver snarere end professionelle hjælpere. De skulle følge en detaljeret arbejdsmanual med strenge regler, der blandt andet indeholdt gentagen gulvvask og rengøring uden nogen fridage, hvilket strider mod almindelige danske arbejdsrettigheder.

De oplevede også at blive tvunget til at være til rådighed døgnet rundt uden betaling for nattevagter, og de følte sig fanget uden mulighed for at sige fra. Det blev beskrevet som at være i en militærlejr, hvor selv den personlige frihed var stærkt begrænset.

seksuelle krænkelser og magtmisbrug

Maria og Christina afslørede desuden, at John Hansen bad dem om at hjælpe med intim hygiejne, selvom han fysisk var i stand til at gøre dette selv. De følte sig nedværdiget og magtesløse i situationen, og begge blev senere fyret med påstanden om dårlig attitude. Disse alvorlige anklager har været genstand for politiets og Center Mod Menneskehandels opmærksomhed.

reaktioner fra myndigheder og center mod menneskehandel

Center Mod Menneskehandel vurderede, at kvinderne havde været udsat for menneskehandel, herunder tvangsarbejde og seksuelle krænkelser, og meldte sagen til politiet. Politiet valgte dog ikke at gå videre med sagen på grund af, at kvinderne havde fået løn under ansættelsen, og John Hansen blev aldrig afhørt.

På trods af denne afgørelse fastholder Center Mod Menneskehandel, at der har været tale om alvorlige overgreb. Abigail Yamon fik hjælp til at komme på et krisecenter og senere økonomisk støtte til at rejse hjem til Filippinerne, hvor hun i dag arbejder som sygeplejerske i Qatar.

arbejdsskema og arbejdsmanualens rolle i udnyttelsen

En 43 sider lang arbejdsmanual, som TV 2 har fået adgang til, indeholder strenge instruktioner om rengøring, tøjvask og daglige huslige pligter. Manualen påbyder blandt andet gentagen gulvvask og rengøring uden mulighed for at ændre planen. Der er intet om personlig pleje, hvilket understreger, at sygeplejerskernes faglige kompetencer blev ignoreret til fordel for rengøringsarbejde.

Arbejdsskemaer viste, at der ikke var planlagt fridage, og at hjælperne skulle stå til rådighed i lange perioder, herunder i flere uger i Dubai, hvor Abigail blandt andet blev bedt om at gøre rent i både direktørens og hans kærestes lejligheder uden ophør.

hvordan kan man forebygge lignende sager?

Denne sag stiller spørgsmål ved tilsynet med BPA-ordningen og arbejdsvilkårene for udenlandske hjælpere i Danmark. Det er vigtigt, at kommunerne og myndighederne sikrer gennemsigtighed og effektive klagemuligheder, så udnyttelse og tvangsarbejde kan opdages og stoppes tidligt.

Desuden bør oplysning om rettigheder og adgang til støtteforanstaltninger forbedres for udenlandske arbejdstagere. Man kan lære af lignende problemstillinger i andre sektorer, som for eksempel inden for ukrainsk vabenproduktion i Danmark, hvor også spørgsmål om arbejdstagerrettigheder og etik er centrale.

konklusion og fremtidige perspektiver

Historien om Abigail Yamon og hendes kolleger illustrerer, hvordan sårbare arbejdstagere kan blive udsat for alvorlig udnyttelse, selv i et velfærdssamfund som Danmark. Det understreger behovet for bedre kontrol, stærkere lovgivning og øget opmærksomhed omkring arbejdsforholdene i BPA-ordningen.

For at sikre at drømme om et bedre liv ikke knuses, må myndigheder, civilsamfund og virksomheder samarbejde om at beskytte arbejdstagere mod udnyttelse og sikre ordentlige vilkår. Læs mere om andre aktuelle politiske initiativer og samfundsdebatter på PressNews.