Danmarks paradigmeskifte i forsvarsstrategi med langtrækkende missiler

Danmarks nye forsvarsstrategi med langtrækkende præcisionsvåben

Danmark er på vej mod et markant paradigmeskifte i sin forsvarsstrategi. Tidligere har fokus primært været på defensiv kapacitet til at modstå et eventuelt angreb. Nu vil Danmark også kunne føre offensiv krigsførelse ved hjælp af langtrækkende præcisionsvåben. Det bekræftede statsminister Mette Frederiksen ved et pressemøde, hvor hun understregede nødvendigheden af at kunne ramme mål på stor afstand for at styrke både dansk og NATO’s afskrækkelsesevne.

Dette skridt er ikke en eskalering, men en tilpasning til en ny sikkerhedssituation i Europa, hvor vores nordiske naboer allerede har taget lignende initiativer.

Hvordan reagerede Rusland på Danmarks beslutning?

Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, reagerede hurtigt og kritisk og kaldte beslutningen for ”galskab”. Han opfattede det som en forberedelse til en mulig militær konfrontation med Rusland. Dog mener eksperter, at kritikken primært er et diplomatisk svar og ikke nødvendigvis afspejler en reel eskalation.

Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, udtalte til TV 2, at Danmarks beslutning er logik for burhøns og et naturligt skridt, når man ser på, hvordan nabolandene allerede har opgraderet deres kapaciteter.

Nordiske naboers valg: missiler og teknologi

Norge og Joint Strike Missile

Norge har bestilt det avancerede Joint Strike Missile (JSM) fra Kongsberg Defence & Aerospace. JSM er udviklet til integration på F-35 kampfly og har stealth-teknologi, som gør det svært at opdage. Det har en rækkevidde på 278 kilometer og kan ramme mål på både land og til vands med høj præcision. Den norske forsvarsminister kaldte systemet en ”ægte succeshistorie”, da det blev taget i brug i april 2025.

Sverige og Taurus KEPD-350

Sverige har valgt det tyske Taurus KEPD-350 krydsermissil, der har en rækkevidde på over 500 kilometer og kan bære en tung sprængladning, som kan trænge igennem beton og bunkere. Missilet affyres fra Saab JAS 39 Gripen fly og kan flyve næsten med lydens hastighed (0,95 mach). Selvom missilet ikke har været brugt i krig, har det gennemgået omfattende tests og vurderes som effektivt.

Finland og JASSM-ER

Finland har været tidligt ude og bestilt JASSM-ER (AGM-158B) fra Lockheed Martin, et missil med en rækkevidde på 1000 kilometer og en sprængladning på 450 kilogram. Det kan opdatere mål under flyvning, hvilket øger fleksibiliteten i operationer. Finnerne forventer at have systemet fuldt indfaset inden 2031, og denne investering afspejler Finlands særlige sikkerhedsmæssige udfordringer tæt på Rusland.

Fordele og udfordringer ved forskellige missilsystemer

Valget af missilsystem er komplekst og afhænger af flere faktorer. Jacob Kaarsbo fremhæver især produktionskapacitet som afgørende, da krigen i Ukraine har vist, at nogle producenter ikke kan levere hurtigt nok. Norges Kongsberg-firma klarer sig godt på dette punkt, hvilket kan gøre JSM attraktivt for Danmark.

Derudover skal Danmark overveje missilernes rækkevidde, hastighed, præcision, stealth-egenskaber og evnen til at ramme forskellige måltyper. En velovervejet kombination af disse elementer vil styrke Danmarks forsvar markant.

Danmarks rolle i NATO med nye offensive kapaciteter

Med de nye langtrækkende præcisionsvåben vil Danmark kunne bidrage mere effektivt til NATO’s kollektive forsvar og afskrækkelse. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understregede, at investeringerne ikke er et angreb mod Rusland, men nødvendige for at sikre en troværdig afskrækkelse.

Dette paradigmeskifte betyder, at Danmark vil kunne deltage aktivt i offensive operationer, hvilket tidligere var begrænset. Samtidig sender det et signal om, at Danmark tager sin forsvarsforpligtelse alvorligt i en ny sikkerhedspolitiske æra.

Hvad betyder det for Danmark fremadrettet?

Danmarks beslutning om at anskaffe langtrækkende præcisionsvåben er en vigtig del af en bredere modernisering af forsvaret. Det vil kræve investeringer i træning, infrastruktur og integration med eksisterende våbensystemer.

Desuden skal Danmark sikre, at de nye kapaciteter kan leveres til tiden og i tilstrækkeligt antal. Erfaringer fra Ukraine og nabolandene viser, hvor vigtigt det er at have en robust forsyningskæde.

Det bliver også nødvendigt at kommunikere klart til befolkningen om, hvorfor disse våben er nødvendige, og hvordan de bidrager til fred og sikkerhed. Læs mere om Danmarks forsvar og sikkerhedspolitik i artiklen om regeringens seneste politiske initiativer.

Konklusion

Danmarks introduktion af langtrækkende præcisionsmissiler er et logisk og nødvendigt skridt i en tid med øget usikkerhed i Europa. Med inspiration fra Norge, Sverige og Finland positionerer Danmark sig stærkere i forsvarsalliancen og øger sin nationale sikkerhed. Selvom Rusland reagerer kritisk, er det en del af et større strategisk spil, hvor Danmark og dets allierede sikrer sig mod trusler med moderne teknologi.

Det bliver spændende at følge, hvordan Danmark vil implementere disse nye kapaciteter, og hvilken effekt det får på den regionale sikkerhed. For dem, der ønsker at forstå mere om moderne forsvarsteknologi og sikkerhedspolitik, anbefales det at følge med i løbende analyser her på PressNews.dk.