Amerikansk CDC-direktør afgår efter konflikt om videnskab og politik

Indledning til konflikten omkring CDC-direktøren

I en opsigtsvækkende sag har Susan Monarez, den nye direktør for USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC), forladt sin post mindre end en måned efter sin tiltrædelse. Hendes afgang kaster lys over en dyb konflikt mellem videnskabelige principper og politisk pres, som har rystet en af verdens mest respekterede sundhedsorganisationer. Denne artikel undersøger baggrunden, konsekvenserne og de bredere implikationer af denne udvikling.

Baggrund for Susan Monarez’ afgang

Susan Monarez blev nomineret af daværende præsident Donald Trump og indsat som CDC-direktør den 31. juli 2023. Kort tid efter begyndte der at opstå spændinger omkring agenturets uafhængighed og videnskabelige integritet. Ifølge Monarez’ advokater nægtede hun at følge politiske direktiver, som hun anså for uvidenskabelige og skadelige for folkesundheden. Hun ønskede ikke at fyre dedikerede eksperter, som stod fast på evidensbaserede anbefalinger.

Dette modsatte sig den politiske dagsorden, som tilsyneladende prioriterede image og kontrol over ægte sundhedsdata. Monarez’ udtalelse fremhæver en systematisk nedbrydning af offentlige sundhedsinstitutioner og en farlig politisering af videnskaben, som underminerer tilliden til myndighederne.

Tre højtstående embedsmænd trækker sig

Sammen med Monarez har mindst tre andre ledende embedsmænd i CDC valgt at træde tilbage. Blandt dem er CDC's ledende læge, Debra Houry, som i sit opsigelsesbrev understregede, at videnskaben ikke må censureres eller politiseres. Hun påpegede også en stigende misinformation om vacciner under Trump-administrationen og kritiserede de nye begrænsninger, som CDC blev pålagt.

Direktøren for Center for Vaccination og Luftvejssygdomme, Demetre Daskalakis, og direktøren for Center for Nye og Zoonotiske Smitsomme Sygdomme, Daniel Jernigan, har ligeledes trukket sig med henvisning til, at folkesundheden misbruges som et politisk våben. Deres afgang understreger det alvorlige interne opgør med den politiske styring af agenturet.

Politisk pres og konsekvenser for folkesundheden

CDC er historisk set en bastion for evidensbaseret sundhedsforskning og rådgivning. At politiske interesser nu tilsyneladende underminerer denne rolle, kan have vidtrækkende konsekvenser. Når videnskaben politiseres, risikerer man at skabe mistillid blandt befolkningen og svække beredskabet over for sundhedskriser.

Et relevant eksempel er den stigende vaccine-misinformation, som Debra Houry nævnte i sin opsigelse. Denne misinformation kan føre til lavere vaccinationsrater og dermed øge risikoen for udbrud af sygdomme, som ellers kunne være kontrolleret.

Hvordan påvirker dette globalt samarbejde?

USA spiller en central rolle i global sundhed, og CDC’s autoritet og troværdighed har stor betydning for internationale sundhedsinitiativer. Når interne konflikter og politisering svækker agenturet, kan det påvirke samarbejdet med andre lande og internationale organisationer. Det kan også have indirekte konsekvenser for danske interesser, hvor offentlige sundhedsmyndigheder ofte følger CDC’s anbefalinger.

Internationale paralleller og danske perspektiver

Politisk indblanding i sundhedsmyndigheder er ikke unikt for USA. Også i Danmark og andre lande opleves debatter om balancen mellem videnskab og politik. For eksempel har [Mette Frederiksen om Israel og to statsløsning i Mellemøsten](https://pressnews.dk/artikler/mette-frederiksen-om-israel-og-to-statslosning-i-mellemosten) illustreret, hvordan politiske beslutninger kan skabe komplekse dilemmaer, som også berører sundhed og sikkerhed.

Desuden er det vigtigt at følge med i, hvordan danske virksomheder og institutioner reagerer på globale kriser og politiske ændringer. Artiklen om [Orsted i krise – hvad sker der med den danske havvindgigant i USA](https://pressnews.dk/artikler/orsted-i-krise-hvad-sker-der-med-den-danske-havvindgigant-i-usa) viser eksempelvis, hvordan danske aktører navigerer i et politisk komplekst miljø, som også kan påvirke sundhedssektoren indirekte.

Hvad kan vi lære af sagen?

Konflikten i CDC understreger behovet for at beskytte videnskabens uafhængighed mod politisk pres. Sundhedsmyndigheder må fastholde en klar adskillelse mellem evidensbaserede anbefalinger og politiske interesser for at sikre offentlighedens tillid og effektiv sygdomsbekæmpelse.

For beslutningstagere og borgere er det afgørende at være opmærksomme på, hvordan politisering kan påvirke sundhedspolitikken og dermed folkesundheden. Transparens, åben dialog og respekt for eksperters faglighed er nøgleelementer i et robust sundhedssystem.

Handlinger for fremtiden

• Styrkelse af uafhængige sundhedsinstitutioner globalt og nationalt.
• Fremme af evidensbaseret politik frem for politisk motiveret censur.
• Bedre offentlig kommunikation for at modvirke misinformation, især om vacciner og pandemihåndtering.
• Internationalt samarbejde om at beskytte videnskabelig integritet i sundhedssektoren.

Konklusion

Susan Monarez’ afgang som CDC-direktør efter mindre end en måned på posten illustrerer en alvorlig konflikt mellem videnskab og politik i USA’s sundhedsvæsen. Samtidige opsigelser blandt topembedsmænd understreger, at denne problematik truer folkesundhedens fundament. Det er ikke kun en amerikansk udfordring, men en global problemstilling, som også har betydning for Danmark og internationale samarbejder. At beskytte videnskabens uafhængighed er afgørende for at sikre tryghed, effektivitet og tillid i sundhedsvæsenet fremover.